USA ser ud til at nå sine klimamål, selvom Trump gik til valg på en anden dagsorden.

Det var store begivenheder, at Præsident Trump vendte ryggen til FN’s klimaaftale og Obamas Clean Power Plan. Men de giver næppe noget løft til kulindustrien. Desuden kommer USA meget tæt på at opfylde sine klimamål alligevel, viser ny prognose fra Bloomberg.

”Trump digs coal” lød det under den amerikanske præsident -kampagne. Nu skulle kulindustrien tilbage til tidligere tiders storhed.

Det er da heller ingen hemmelighed, at amerikansk kulindustri har haft det svært i mange år og godt kunne bruge en hjælpende hånd. Antallet af job i kulminerne er dykket fra 90.000 til 50.000 siden 2012. Priserne har også længe været i bund bortset fra en kort opblomstring i 2007-08. Problemerne skyldes dog i mindre grad den grønne omstilling, som det ellers argumenteres af præsident Trump. Snarere bliver kul udkonkurreret af billig skifergas.

Markedskræfter driver den fossile sektor

Selvom priserne på fossil energi ikke afspejler omkostningerne ved den forurening, der følger med, er de langt hen ad vejen drevet af markedsøkonomi. Den amerikanske kulindustris kvaler ligger da også først og fremmest gemt i skifergassens succes.

Udvindingen af skifergas er på få år blevet big business, fordi den er billig at producere, fleksibel at anvende og forurener mindre end kul. Resultatet er, at kullene erstattes med gas mange steder på de amerikanske elværker. Desuden er mange kulværker udtjente, og de erstattes ofte ikke med nye. Kapitalomkostninger og driftsomkostninger er alt for høje, og det betyder, at gasdrevne værker er billigere.

Verdens kulefterspørgsel dykker

I en prognose fra juni 2017 udarbejdet af Bloomberg New Energy Finance spås kul på ingen måde rosenrøde udsigter. Hverken globalt eller i USA eller Europa. Verdens forbrug af kul ventes at toppe i 2026, for herefter at falde frem mod 2040. Her vil det ligge 15 procent lavere end i 2016 globalt, 45 procent lavere i USA og 87 procent lavere i Europa. Alt i alt ikke det vildeste eksportpotentiale heller. Prognosen forklarer sine forventninger med omstillingen fra kul til gas og et markant prisfald på vind- og solenergi. Rapporten indkalkulerer hverken en global opfyldelse af klimaaftalen fra Paris eller den amerikanske Clean Power Plan. Kul har siden 1970 udgjort ca. 40 procent af verdens kraft-varmeproduktion.

Kul er langt den vigtigste kilde til verdens strømforsyning. Kilde: IEA, Key World Energy Statistics, 2016 

En yderligere grund til, at det kan blive svært at få banket et job-boom ind i kulindustrien skyldes, at stadig en større del af produktionen sker i højproduktive overflademiner som dem i det gigantiske område i Powder River Basin i Wyoming og Montanta end i de mere arbejdskraftintensive traditionelle miner i f.eks. Pennsylvania.

Kul udleder 67 procent mere CO2 ved afbrænding end naturgas. Det er her begrebet Clean Coal kommer ind. Betegnelsen er blevet lidt udvandet over tiden og bruges nogle gange bare om opdaterede kraftværker med gode filtre, som forurener mindre end de gamle. Men i sin egentlige betydning dækker Clean Coal flere teknologier, hvor CO2 lagres f.eks. i undergrunden. Det er en teknologi, der er under udvikling, og som kræver støtte.

Selvmål: Udviklingsstøtte til Clean Coal lægges i graven

Men støtteordningerne er under afvikling. Det amerikanske Energiministerium besluttede allerede i februar 2017 at lukke det en mia. dollar store projekt, FutureGen i Illinois. I Trumps budgetforslag for 2018 er der desuden besparelser på 55 procent til Fossil Energy Research and Development, der forsker i CO2-lagringsmetoder.

Til kulindustriens ærgrelse. Her ville man ellers gerne kunne præsentere en effektiv teknologi, der gjorde kul spiselige i forhold til grøn tankegang.

Selvom det har lange udsigter, før verden kan klare sig uden kul, giver nedskæringerne ironisk nok mening. I hvert fald hvis man følger tankegangen om, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. Den logiske konsekvens er, at det så heller ikke giver mening at støtte udviklingen af teknologier, der kan begrænse CO2-udledningen fra kulafbrænding. Ligesom der heller ikke er mening i at støtte vindmøller eller solanlæg. Eller Paris-aftalen. Eller Obamas Clean Power Plan (CPP), som ellers var USA’s redskab til at nå målet i Paris-aftalen.

Donald Trump vil ganske vist melde USA ud af FN’s klimaaftale og afvikle CPP. Men Trump styrer ikke alle energibeslutninger i USA, og mange stater har selvstændige mål om renere energi. Et boom i den indenlandske efterspørgsel på kul er derfor ikke let at se. Kulindustriens eget svar på Trumps udmeldelse af USA fra Paris-aftalen var da også nok positiv, men pointerede samtidig at kul gerne skulle være en del af klimaløsningen, underforstået med teknologisk udvikling.:

”Hvis vi ønsker at bygge og bevare samarbejdet, må vi anderkende, at teknologier, der sikrer renere fossile brændsler, spiller en rolle på linje med vedvarende energi”, kommenterede World Coal Associations direktør Benjamin Sporton oven på USA’s meddelelse om udtræden.

Alt i alt kan resultatet hurtigt blive, at det lykkes Trump at få sat produktionen af kul i vejret, men uden tilsvarende stigning i efterspørgslen med fortsat pres på priserne og dermed de mest arbejdskraftintensive miner til følge.

USA kommer tæt på klimamål uanset brud med FN-aftale

Bloomberg New Energy Finance er i sin prognose desuden meget optimistisk i forhold til USA’s nedbringelse af CO2-udledning og opfyldelsen af landets klimamål. I rapporten vurderes det, at USA kommer meget tæt på at nedbringe emissionerne fra energisektoren uanset, at CCP bliver rullet tilbage.

Fuld indfasning af CPP ville efter planen føre til en nedbringelse af CO-udledningen fra energisektoren med 32 procent i i 2030 i forhold til 2005-niveauet. Ifølge prognosen fra Bloomberg vil CO2-udledningen fra energisektoren falde med 30 procent. Det skyldes igen omstillingen fra kul til gas samt markante prisfald på vind- og solenergi, som vil øge investeringerne. USA’s klimamål fra Paris-aftalen er, at udledningen for hele økonomien, f.eks. inkl. transport, skal reduceres med 26-28 procent i 2025 i forhold til 2005.

Mindre brug af kul har bidraget fald i USA’s CO2-udledning. Kilde: IEA

Læs ogsåhttp://bagomenergi.dk/wp-admin/post.php?post=632&action=edit

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.