Andreas Steenberg, energiordfører for Radikale Venstre

Mange energiafgifter blokerer for den grønne omstilling. De bør omlægges, og det haster, mener Andreas Steenberg, energiordfører for Radikale Venstre

Energitema

Hvad er det mest vigtige i energipolitikken lige nu? Bagom Energi taler med en række aktører om, hvad der optager dem mest lige nu. Andreas Steenberg, energipolitisk ordfører for Radikale Venstre, vil have sat skub i energiomstillingen ved at give de mange energiafgifter et hovedeftersyn.

Mere end  40 mia. kr. Så meget ligger der nede i gryden af energiafgifter. Men sammensætningen af afgifter på benzin, olie og el er helt forkert og modarbejder faktisk den grønne omstilling, som man samtidig bruger rigtig mange penge på at fremme. Derfor er der ingen vej uden om en gentænkning af afgifterne på energi, og det er en hastesag, mener Andreas Steenberg, energiordfører hos Det Radikale Venstre:

”Det er politisk tungt at løfte, fordi det er svært at forklare folk. Men det er helt håbløst, at man ikke får lavet en stor reform af energiafgifterne. Sagen er, at vi producerer en masse strøm af vedvarende energi. Problemet er, at vi ikke i tilstrækkelig grad bruger strømmen til at transportere os og til at producere varme, og det har noget med afgiftssystemet at gøre. Hvis man stiller et træpille-fyr op, eller bruger flis eller halmvarme på fjernvarmeanlægget, bliver det overhovedet ikke beskattet. Men hvis du bruger strøm fra vindmøller til varme i dit hus eller på fjernvarmeanlægget, bliver det højt beskattet,” siger Andreas Steenberg, energiordfører for Det Radikale Venstre.

 

Kilde: Skatteministeriets afgifts- og tilskudsanalyse, maj 2016

Kilde: Skatteministeriets afgifts- og tilskudsanalyse, maj 2016

 

Problemet med den skæve beskatning af el er, at elektrificeringen så vidt er gået meget langsomt, mildt sagt. En markant øget elektrificering er ellers er forudsætning for, at Danmark når igennem med sin 2050-målsætning om at gøre sig fri af fossile brændsler. Opvarmning og transport skal væk fra olie, gas og benzin og over på strøm. Det er målet.

Danmark har EU’s højeste energiskatter, og hovedformålet er da også at skaffe provenu i statskassen til finansiering af den almindelige velfærd.

 

Kilde: Skatteministeriets afgifts og tilskudsanalyse for energiområdet, maj 2016

Kilde: Skatteministeriets afgifts og tilskudsanalyse for energiområdet, maj 2016

 

En af de indlysende skævheder er, at med de nuværende satser betaler en familie, der varmer op med el 106 kr., hver gang en familie med oliefyr eller naturgasfyr betaler 55 kr. Opvarmning med brændeovnen er helt fritaget for afgift. Hvis der bliver rettet op på det, åbner sig en masse muligheder for bedre udnyttelse af el-nettet.

”Vi skal have fremmet det at have varmepumper både i fjernvarmen og i privaten. I stedet for at brænde noget af for at få varme på radiatoren, så sætter du strøm til en varmepumpe, som varmer vandet op. På den måde får man skabt en interaktion mellem nogle vindmøller, som producerer strøm og nogle pumper, som kan omsætte strømmen til varme. Hvis man så kan hente strøm ud af el-nettet, når der er rigeligt af det og anvende det til at varme op, når der er mindre strøm, så begynder man at have et smart integreret system. Det er ikke engang sikkert, at det vil behøve støtte, bare du lægger afgift på biomasse. Det er problemet, at der er høj afgift på vindmøllestrøm og ingen afgift på biomasse. Det er en af de helt store håbløsheder i afgiftssystemet, og som man burde lave om. Det er klart, at de grønne energikilder kan jo ikke konkurrere med noget, der er ”afgifts-gratis,” siger Andreas Steenberg.

Lige nu sidder de med et lavpraktisk problem i Viborg, hvor Apple har annonceret, at man får en masse overskudsvarme fra sit datacenter, men som Energi Viborg risikerer at måtte sige nej til, fordi afgiftssystemet gør det urentabelt.

”Vi kommer til at have meget diskussion omkring Apple Centeret i Viborg, hvor man faktisk kan varme hele Viborg og Randers op. Men man skal tage denne her overskudsvarme og supplere den med varmepumper. Og det er ikke sikkert, det kommer til at ske, fordi det vil være billigere for Viborg og Randers at lave et værk, hvor de f.eks. brænder affald af. Det er helt tosset, for det betyder, at varmen fra Apple i stedet bare går op i luften,” siger Andreas Steenberg.

”Ligesådan bør man lave en reform af bilbeskatningen, så man fremmer biler baseret på grønne drivmidler. Det kræver, at man politisk har mod til at flytte lidt rundt på pengene. Men hvis ikke man gør det, får man gjort en masse fejlinvesteringer, som rækker langt ud i fremtiden.”

I transportsektoren er omstillingen næsten usynlig. El-biler, som er udset til at være en væsentlig del af løsningen i forhold til at få flyttet det danske energiforbrug for fossile brændsler til grøn el, kører rundt i et beskedent antal på kun 8000. Efter afgiftsfritagelsen er ophævet og Tesla-manien har lagt sig, har salget af elbiler været katastrofalt lavt med kun 233 solgte elbiler i første halvår af 2016. I Energistyrelsens scenarie for et fossilfrit Danmark, forudsættes en el-bilpark på 1,2 mio. i 2035. Det mål synes at være meget langt væk. Især når den gennemsnitlige levetid på en personbil er 14-15 år.

 

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

 

Så mens der blev klappet, da vindmøllerne i 2015 leverede mere end halvdelen af strømmen i Danmark, er konsekvensen også, at elmarkedet er overforsynet i den forstand, at der ikke er styr på afsætningssiden, og at det er medvirkende til, at priserne er nede omkring 15 øre pr. kWt mod over 40 øre i 2010. Det sætter så gang i diskussionen om at sætte endnu flere vindmøller op.

 

Kilde: Nordpoolspot.dk

Kilde: Nordpoolspot.dk

 

”De, der producerer strøm, oplever, at de ikke får så høj en pris for det, fordi der er for stort udbud af strøm. Dermed begynder flere og flere at tale om, at vi skal ikke opsætte flere vindmøller, fordi vi ikke bruger strømmen. Det har de desværre en pointe i. Det skal jo gå hånd i hånd, strategien med at bygge flere vindmøller og så at sørge for at vi også får strømmen brugt. Det tror jeg også erhvervspolitisk er det næste skridt. Kinesere og andre kan sagtens finde ud af at producere vindmøller, det har vi ikke for os selv. Men det at finde ud af at integrere det på en intelligent måde, der kan godt ligge et dansk erhvervseventyr,” siger Andreas Steenberg.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.