Oprydning. Nedtagningen af North West Hutton platformen på 143 meters dybde

 

Det kommer til at koste skatteyderne milliarder, når oprydningen efter olie- og gas produktionen går i gang. Døde penge, der giver meget lidt vækst. I stedet for at slette alle spor foreslår nogle forskere, at boreplatformene i stedet sænkes på havets bund til gavn for havmiljøet. De sparede penge kunne bruges på mere grøn energi.

Produktionen af olie og gas i den danske del af Nordsøen ventes at være slut i 2050 ifølge Energistyrelsens prognose. Det falder også fint sammen med, at det er i 2050, at Danmark skal være fossilfrit. Men længe inden 2050 vil mange af boringerne være udtømte, og oprydningen kan gå i gang.

Der er faste regler for, hvordan det skal ske: Alt skal væk. Det følger af retningslinjerne i OSPAR, som som er Oslo-konventionen fra 1972 og Paris-konventionen fra 1974 slået sammen og siden opdateret. OSPAR varetages af de femten lande omkring det nordøstlige Atlanterhav, herunder Danmark. De nugældende regler, hvorefter boreplatformene ikke umiddelbart må sænkes, er udformet oven på Shells ønske om at sænke Brent Spar platformen på Nordsøens bund i 1995. Greenpeace fik rejst en debat om det hensigtsmæssige i det, der dengang var normal praksis.

Der er imidlertid en lille kattelem i OSPARS forbud. Det gælder hvis der er andre grunde end at skille af sig med ”affald”. Det kunne f.eks. være at ”forbedre” havbunden med et kunstigt rev.

Netop muligheden for et kunstigt rev og så sikkerhedshensyn er baggrunden for, at Shell i slutningen af 2016 har søgt den britiske regering om lov til at forsegle og forlade de øvrige konstruktioner i Brent-feltet. Shell forventes desuden at kunne spare firs procent af omkostningerne ved den løsning.

Oprydning er døde penge

Oprydningen – den såkaldte dekommissionering – bliver ekstremt dyr. 40 mia. kr. er tallet, der nævnes igen og igen. Alene frem til 2050 vil de samlede danske omkostninger nå op omkring 27-32 mia. kr., lyder et bud fra konsulenthuset Douglas-Westwood.

Det er opgaver, der især kommer offshore sektoren til gode. F.eks. firmaer med fartøjer og knowhow inden for tunge løft. Konstruktionerne, som især består stål og beton skilles ad, fragtes i land og genanvendes, hvis det er muligt. Det betyder job til havs og vil gavne byer som Esbjerg. Derimod er der ikke mange job i land. Kun to-tre procent af omkostningerne resulterer direkte i job på land. Selvom der kan være nogle afledte effekter i form af catering og underleverancer. Sådan lyder noget af kritikken fra bl.a. Tom Baxter, lektor ved Universitet i Aberdeen, der har skrevet en artikel til sitet The Conversation om emnet.https://theconversation.com/five-myths-about-dismantling-north-sea-oil-rigs-76063

Fremadrettede investeringer bedre

Men selvom oprydningen ikke er jobløs, er der i det store og det hele ikke tale om fremadrettede investeringer, som samfundet i mange år frem kan have gavn af. Når opgaven er løst, er der ikke mere arbejde modsat opstilling af vindmøller f.eks., hvor man får et samfundsgode, nemlig strøm og desuden job i form er vedligeholdelse i mange år frem.

”Fjernelsen af olieboreplatformene i Nordsøen er spild af penge og har ingen miljømæssige fordele,” vurderer Tom Baxter, som netop mener, at udgifterne i stedet skulle kanaliseres over i grønne investeringer til gavn for fremtiden.

Det er ejerne, dvs. Mærsk, Shell og Chevron samt Nordsøfonden (staten ejer 20 procent af aktiviteterne i Nordsøen gennem Nordsøfonden), der skal sørge for fjernelsen af platformene og forseglingen af brøndene. Men skatteforhold og statens ejerskab betyder, at skatteyderne kommer til at betale godt 60 procent af regningen.

Gave til fiskene eller olieselskaberne

Måske kunne man få nytte af platformene til havs ved at lægge konstruktionerne ned på havbunden for derved at danne kunstige rev, Rigs-to-Reefs.

Undersøgelser tyder faktisk på, at de eksisterende platforme tiltrækker en del fisk og andre havdyr. Konstruktionerne har en fast overflade, hvor mange planter og dyr og kan leve, samtidig med at der er sikkerhed mod fiskernes bundtrawl. Både lige omkring konstruktionen og i den 500 meters sikkerhedsradius, der omgiver den. Det har bl.a. ICES, Det Internationale Havundersøgelsesråd, konkluderet i en undersøgelse af en norske platform. Forskerne konkluderede, at der var betydeligt mere liv omkring platformen end andre steder. Derfor så de umiddelbart positivt på tanken om at anvende platformenes konstruktioner som kunstige rev i Nordsøen.

Den uafhængige hollandske tænketank Institute for Environment and Systems Analysis (IMSA) skrev i 2013 at ”baseret på erfaringerne fra USA og de potentielle fordele ved Rigs-to-Reefs programmer, konkluderer vi, at der ikke er nogle særlige argumenter for at genbrug af olie- og gaskonstruktionerne til kunstige rev i Nordsøen ikke skulle fungere,” hedder det i rapporten” Worldwide Rigs-to-Reefs experiences: considerations and motivation for a living North Sea”.http://ecoeffective.biz/wp-content/uploads/2016/02/LNSF250_Worldwide-rigs-to-reefs-experiences_LiNSI_D02.pdf

Undersøgelser tyder ifølge IMSA på, at økosystemet har gavn af kunstige rev som f.eks. fra boreplatforme, som bidrager til ly og føde til mange arter. Nogle målinger har vist helt op til 4000 procents forøgelse af fiskebestanden omkring kunstige rev.

En anden rapport tyder på, at de store havdyr anvender oliekonstruktionerne som fourageringssteder i Nordsøen og det Irske Hav. Det er en rapport, hvor forskerne har været aflønnet af et konsulentfirma med ganske mange olieselskaber i kundebasen.https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4831756/

200 platforme sænket i den Mexicanske Gulf

I USA har man praktiseret at lade dele af platformene blive på havet. I den mexicanske Gulf f.eks. har man nedlagt 2000 ud af 4000 platforme. Heraf er 10 procent forblevet på havets bund. Det har været understøttet af hobbyfiskere, dykkere og nogle miljøorganisationer og selvfølgelig olieindustrien.

Når en olierig sænkes, sker det typisk ved at toppen løftes af og understellet sprænges af og enten efterlades eller trækkes væk med skib og placeres et andet sted på havbunden. Understellet kan også skæres áf af dykkere, men det er risikabelt arbejde.

“Rigs-to-Reefs” lyder bedre en “dumpning”

Der er naturligvis masser af kritik af tankerne om at efterlade de brugte konstruktioner som vragdele på havets bund. Den kommer f.eks. fra Richard Charter, der er senior fellow ved den almennyttige fond The Ocean Foundation. Charter har desuden en lang karriere bag sig bl.a. som rådgiver for det amerikanske energiministerium. Ifølge Charter viser undersøgelserne nok, at der er mere liv i havet omkring boreplatformene. Men at det intet siger om den samlede bestand af fisk i havet. Det er ifølge Charter sandsynligt, at en hel del fisk bare opholder sig omkring boretårnene uden der nødvendigvis samlet set er flere. http://savetheblue.org/articles-dumping-old-drilling-rigs-into-the-ocean.html

”Rigs-to-Reefs” har en meget mere positiv klang en at ”dumpning af boreplatforme i havet.” Og der er da ifølge Charter ingen tvivl om, at besparelser på op til 50 procent af omkostningerne til den oprydning, som olieselskaberne ellers har forpligtet sig til, har været særdeles motiverende for industrien:

”Olieindustrien har brugt masser af penge og tests af fokus-grupper som en del af landsdækkende Rigs-to-Reefs grønvaskning, som især har været rettet mod hobbyfiskelobbyen og politikere,” anfører Charter, der også peger på, at olieindustrien har finansieret en del af den forskning, der understøtter de grønne argumenter for at lade konstruktionerne blive på havets bund.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.