Kilde: InfluenceMap

 

Olieselskabernes lobbyvirksomhed har ikke altid samme grønne farve som deres branding. BP har for længst skiftet sit logo ud med et grønt blomsterlignende symbol, der signalerer grøn bevidsthed. Franske Total argumenterer i storstilede annoncer for at selskabet er ”Committed to Better Energy”. Shell holder den miljømæssige fane højt med soldrevne skoler i Oman og flydende havmølleparker ved Norge. Men selvom en række af de store olieselskaber officielt tilslutter sig konklusionerne fra Paris-aftalen, bruges der samtidig store summer på olieselskabernes lobbyvirksomhed, der modarbejder den grønne omstilling. Det viser en undersøgelse som den uafhængige London-baserede tænketank InfluenceMap har foretaget. Flere af selskaberne, herunder Shell og Chevron har skarpt afvist konklusionerne i rapporten.

 

Rapporten er heller ikke just et skønmaleri af oliebranchen. De fem store børsnoterede olieselskaber, Exxon Mobil, Royal Dutch Shell, Chevron, BP og Total har ifølge InfluenceMap til sammen brugt en mia. dollar på klimarelateret branding og lobbyvirksomhed siden vedtagelsen af Paris-aftalen i 2015. Og at mens selskaberne i stigende grad har brandet sig som grønne, har deres lobbyvirksomhed direkte modarbejdet en klimapositiv politik. Det er sket via de sociale medier, kampagner og ikke mindst gennem interesseorganisationer.

 

Olieselskaberne “fortæller” historien

Olieselskabernes lobbyvirksomhed har for det første haft til hensigt at “eje” fortællingen om omstillingen. BP har på de sociale medier f.eks. advokeret for, at der bør ske en ”dobbelt omstilling”, hvor det at imødekomme det stigende energibehov globalt går side om side med klimadagsordenen. Et andet eksempel er topledelsen i Total, som har betegnet ideen om hurtig omstilling som urealistisk og samtidig understreget, at fossil brændsel var afgørende for vækst. Selskaberne indtager en form for ekspertrolle og bidrager til at definere fortællingen om, hvad der er muligt i energipolitik.

 

For det andet har selskaberne modarbejdet forpligtende aftaler og regulering af drivhusgasser. Regulering er ellers påkrævet. Det konkluderer FN’s IPCC’s rapport fra 2018, hvori det hedder, at det vil kræve ”public sector interventions”, hvis Paris-målet om at holde temperaturstigningerne på under 1,5 pct. i forhold til det førindustrielle niveau. Modstanden har været direkte på selskabsniveau, men især gennem interesseorganisationer. Dermed er der en vis distance mellem selskabernes branding og den noget mere sorte lobbyvirksomhed, som de finansierer. Dette ser ud til at være noget mere udbredt i USA end i Europa. Ikke mindst har den amerikanske handelsorganisation American Petroleum Institute har spillet en aktiv rolle i arbejdet for at få afviklet restriktioner omkring udledning af drivhusgasser. Men også den europæiske FuelsEurope har i forhold til EU modarbejdet en elektrificering af transportsektoren.

200 mio. dollar om året på lobbyvirksomhed

Ifølge InfluenceMap brugte de fem olieselskaber 200 mio. dollar om året på lobbyvirksomhed mod den grønne omstilling 2016-18. Med udgangspunkt i FN’s definitioner om lobbyvirksomhed har InfluenceMap rangeret selskaberne i forhold til de holdninger, de har lobbyet for. A som det positive over for klimadagsordenen, mens F er det mest negative.

 

Kilde: InfluenceMap

 

Som det fremgår af figuren er Chevron og BP de største modstandere, mens Shell og Total er knap så negative. Total er desuden et eksempel på en virksomhed, som er blevet mere grønne siden 2015, men arbejder ligesom f.eks. Shell for at fossile brændsler skal være en del af energiløsningen, ligesom selskaberne også fortsat støtter organisationer, der modarbejder klimadagsordenen.

 

Kilde: InfluenceMap

 

195 mio. dollar om året på branding

I alt brugte de fem store selskaber 195 mio. dollar årligt i 2016-18 på at fortælle omverdenen, at de var en del af den grønne dagsorden og havde ambitioner i forhold til at løse klimaproblemerne. Et eksempel på, at realiteterne ikke altid har stået mål med budskaberne er, at Exxon Mobil har ført en omfattende kampagne for sin algebaserede biobrændsel, men at målet om en produktion på 10.000 tønder dagligt i realiteten kun svarer til 0,2 procent af selskabets raffinaderikapacitet.

 

At olieselskaberne nogle gange har lidt vanskeligheder i forhold til “walk-the-talk” fremgår også af investeringsplanerne for 2019. Ialt planlægges investeringer for 115 mia. dollar. Kun tre procent er grønne.

 

Olieselskaberes lobbyvirksomhed er kommet under pres fra investorer. Flere af de store olieselskaber er at finde på Climate Action 100+ liste over selskaber, som er kritiske i forhold til den grønne dagsorden. Climate Action 100+ repræsenterer 320 institutionelle investorer og 3300 mia. dollar, og det er lykkedes i 2018/19 at presse Shell og siden BP til at love at reformere sin klimaskeptiske lobbyvirksomhed.

 

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.