Under overskriften "Business backs low-carbon USA" har 360 amerikanske virksomheder anført af Nike og Starbucks opfordret Donald Trump til at holde fast i Paris-aftalen om CO2-begrænsninger.

Trumps energipolitik møder modstand. Under overskriften “Business backs low-carbon USA” har 360 amerikanske virksomheder anført af Nike og Starbucks opfordret Donald Trump til at holde fast i Paris-aftalen om CO2-begrænsninger.

Trumps energipolitik. Den kommende præsident Donald Trump er blevet berømt på sine udtalelser om, at den globale opvarmning er et fupnummer. Og at han vil rive FNs klima-aftale fra Paris 2015 i stykker.

Flere af hans udtalelser blev efter valget hurtigt trukket tilbage eller modereret. Men det står fast, at Trump ønsker selvforsyning med energi og økonomisk vækst baseret på øget produktion af fossil energi.

Trumps energipolitik – 100-dages planen

Donald Trump har formuleret sin energipolitik i en 100-dages plan. De vigtigste punkter er:

Alle job-ødelæggende Obama-dekreter inkl. klimatalen fra Paris og Climate Action Plan ophæves

En hel del af præsident Obamas energipolitik er gennemført ved præsidentielt dekret, dvs. uden om Kongressen. Siden 2010 har republikanerne sammen med de af demokraterne, der støttede op om den fossile industri, kunnet blokere for klimavenlige tiltag. Således er både den centrale Clean Power Plan og USAs tilslutning til COP21-aftalen i Paris gennemført ved dekret. Clean Power Plan pålægger staterne at reducere CO2-udledningen, og planen er essentiel i forhold til opfyldelsen af forpligtelserne i Paris-aftalen.

Det faktum, at aftalerne er indgået uden flertal i Kongressen, betyder, at de kan ophæves ved et nyt præsidentielt dekret fra Trump.

Der er juridisk diskussion om, hvor hurtigt USA vil kunne træde ud af Paris-aftalen. Nogle bud er tre år, som det fremgår af aftalen. Andre bud er et år, fordi Paris aftalen kan anses som en underaftale af klimakonventionen fra Rio, 1992, og som det kun vil tage et år at udtræde af.

Clean Power Plan fra 2015 er udviklet af EPA pålægger staterne at udvikle planer for at reducere CO2-udledningen fra el-produktionen. I de seneste år er der samtidig sket et markant prisfald på naturgas på grund af de amerikanske boom i produktionen af skifergas. Det betyder, at mange elværker har udskiftet kul med langt mindre forurenende naturgas. Sammen med Clean Power Plan betyder det, at kuls andel af el-produktionen falder betydeligt frem mod 2040. Ifølge de amerikanske Energy Information Administration, EIA, vil kulforbruget falde med omkring en tredjedel med planen men uden planen være stort set neutral i forhold til nu.

Clean Power Plan er udtænkt i Environment Protection Agency, EPA, som har en meget central placering som klimapolitisk redskab for Obama. EPA er som sådan udpeget som en hovedfjende i forhold til den fossile produktion. Trump har da også beskyldt EPA for totalitære metoder. Det er nok ikke for meget at gætte på, at EPAs dage som central energipolitisk myndighed er talte.

Men der er modstand

Mens der er pres fra den fossile industri i USA for at tilbagerulle en del af klimalovgivningen, er der også pres fra andre dele af amerikansk erhvervsliv for ikke at gøre det. Under overskriften ”Business backs low-carbon USA” har mere end 360 store virksomheder anført af Kellogg, Starbucks og Nike i et åbent brev til Trump opfordret ham til at holde fast i Paris-aftalen for at sikre velstanden i USA fremover og for at FNs klimamål kan nås. http://lowcarbonusa.org.

Trump vil dog næppe heller være i stand til at aflyse den grønne omstilling i USA. En betydelig del af klimapolitikken er uden for hans rækkevidde. Det skyldes, at en del love og regler er vedtaget i de enkelte stater. Det gælder f.eks. de såkaldte Renewable Portfolio Standards, som 29 stater har tilsluttet sig, mange for mere end 10 år siden. Renewable Portfolio Standards angiver mål for hvor stor en del af el-produktionen skal være grøn.

På det mellemlange sigt er skattefradraget for produktion af grøn energi også fortsat sikret støtte. Kongressen besluttede i 2015 at forlænge støttereglerne, Renewable Electricity Production Tax Credit, i fem år.

Dertil kommer, at ganske vist er priserne på olie og naturgas faldet, men det er priserne på grøn energi også. Selvom hverken sol- eller vindanlæg ikke konstant kan levere strøm, men må have back up fra atomkraft eller fossile brændsler, er de grønne teknologier i stigende grad konkurrencedygtige.

Endelig er der rigtig mange job i den grønne sektor i USA. En opgørelse fra International Renewable Energy Agency, som også Danmark er medlem af, viser, at der i 2015 var 769.000 grønne energijob i USA. Heraf 209.000 indenfor solceller og 88.000 inden for vindenergi. Til sammenligning var der 187.000 beskæftiget med olie- og gasudvinding og 68.000 beskæftiget i kulindustrien. Det vil altså have store beskæftigelsesmæssige konsekvenser at bremse omstillingen.

Nyt liv til kontroversiel Keystone XL rørledning

Donald Trump har ved flere lejligheder anført, at Keystone XL bør anlægges, og det er også en konkret del af Trumps energipolitik.

Keystone XL er navnet på en skrinlagt olierørledning. Keystone XL skulle have ført olie fra de rige forekomster af tjæresand omkring Alberta i Canada til raffinaderierne i Texas. Selskabet Trans Canada søgte tilbage i 2008 om tilladelse til at anlægge rørledningen. Fortalerne for olierørledningen peger på, at det vil mindske USAs afhængighed af olie fra Mellemøsten. Dertil kommer, at det vil øge USAs BNP med tre mia. dollar og skabe omkring 9000 job. Planerne mødte stor modstand hos mange miljøorganisationer. De frygtede olielæk og desuden anså olieindvindingen i Canada for at være miljømæssigt stærkt problematisk. Flere års tovtrækkeri endte i 2015 forud for Paris-aftalen i december med, at Obama afviste projektet. Det skete med henvisning til, at den var et dårligt signal i forhold til USA’s målsætning om at blive en mere grøn nation.

Projektet har imidlertid også fået sine modstandere i den amerikanske olieindustri selv. Siden Keystone XL-projektet i første omgang blev foreslået har amerikansk olie- og gasindustri været igennem et boom, og canadisk olie ses i dag derfor også som en konkurrent til den hjemlige industri.

Restriktioner på fossil energiproduktion ophæves

Trump ser den fossile sektor som en motor for jobskabelse i USA. Han har ligesom samtlige andre præsidenter siden 1970’erne en større uafhængighed af olieimport på dagsordenen. Trump går dog skridtet videre med ønsket om total uafhængighed af import fra OPEC og ønsket om generel selvforsyning. Det er en udvikling, der allerede er godt på vej.

Kilde: IEA Statistisk database

Kilde: IEA Statistisk database

Trump ønsker dog alligevel yderligere restriktioner på føderale områder ophævet, for at sikre så stor vækst som muligt.

Omkring 28 procent af USA’s område er føderalt, og omkring 24 procent af landets oliereserver er her. Imidlertid er de seneste års olieboom stort set gået uden om føderale områder til dels på grund af restriktioner. F.eks. har der været et stærkt ønske i Kongressen om at åbne for olie- og gasproduktion i Alaska og i områder på havet.

Kilde: U.S. Crude Oil and Natural Gas Production in Federal and Nonfederal Areas, Congressional Research Service, 2016

Kilde: U.S. Crude Oil and Natural Gas Production in Federal and Nonfederal Areas, Congressional Research Service, 2016

Men i et notat til Kongressen fra juni 2016 vurderes det dog, at selv med ophævelse af restriktioner, er det ikke sikkert, at det vil føre til særlig meget mere olieproduktion. Det skyldes, at, ”industrien vil søge mod de områder med mest lovende udsigter og de højeste afkast, og det har i de senere år været på ikke-føderal jord”.https://www.fas.org/sgp/crs/misc/R42432.pdf

Kulindustrien hårdt ramt af skifer-boom

En del af Trumps energipolitik er at gøre noget for USAs kulminearbejdere. USA har nogle af verdens største kulreserver. Ved den nuværende udvindingsrate rækker det 200 år ifølge Det Internationale Energi Agentur. Men de amerikanske kul, som for mere end 90 procents vedkommende er gået til hjemmemarkedet, er blevet fortrængt af billig skifergas i landets el-produktion. Dermed har man samtidig kunnet leve op til målsætningerne om at nedbringe CO2-udslippet. Men det er gået hårdt ud over mineindustrien, der har mistet 15.000 arbejdspladser de seneste fire år. At vende udviklingen og gøre kul konkurrencedygtige ud fra et økonomisk perspektiv, når der samtidig sættes ekstra pres på boring efter skifergas, bliver en vanskelig opgave.

Kilde: U.S. Energy Information Administration, Annual Coal Report 2016

Kilde: U.S. Energy Information Administration, Annual Coal Report 2016

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.