Hvis vi bruger mere træ, vil det styrke træproduktionen og CO2-oplagringen

 

LULUCF. Den måde, vi anvender jorden på, skal tænkes helt anderledes ind i energi- og klimapolitikken, end vi har været vant til. Det peger flere forskere på. Denne ”areal-tænkning” går under navnet LULUCF (Land Use, Land Use Change and Foresting) har stigende fokus i energi og klimaplanlægningen.

I sig selv udleder landbruget masser af CO2 både fra gødning og husdyrhold. Men afgrøderne optager også CO2, og det er derfor ikke ligegyldigt hvilke afgrøder, der satses på. Skovene er dog langt bedre til at oplagre CO2. Ideelt set bør så stort et areal som muligt plantes til med skov.

Klimamål i landbrugspolitikken

Landbrugspolitikken kommer derfor i de kommende årtier til at balancere mellem de forskellige mål om fødevaresikkerhed, biodiversitet og klimahensyn. Det konkluderer klimatænketanken, European Climate Foundation (ECF), der har set på, hvad der skal til, hvis Europa skal blive CO2-neutralt i 2050. Netto-nul-udledning i 2050 er netop kravet, hvis Europa skal leve op til Paris-aftalens mål om at undgå temperaturstigninger på mere end 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

Kilde: European Climate Foundation

 

De fleste sektorer skal i 2050 være tæt på nul-udledning, hvis Paris-målsætningerne skal være inden for rækkevidde. Det gælder Energiproduktionen, transportsektoren og bygninger. Derimod er det ikke sandsynligt, at industri og landbrug, kan nå helt dertil. Landbruget vil stadig belaste med udledninger på 240-331 mio. ton CO2, når vi når frem til 2050. Til sammenligning udleder Danmark ca. 60 mio. ton CO2 årligt i øjeblikket.

Skønnet over det europæiske landbrugs udledninger er endda baseret på ret drastiske omlægninger, som forskerne har lagt ind. F.eks. et fald i kalorieindtaget på otte procent pr. indbygger og et fald i kødforbruget på 50 procent 2050.  Uden erstatning af andre mejeriprodukter. Oven i det kommer, at kun 10 procent af kødet må komme fra drøvtyggere som køer mod 20 procent i 2015.

Det danske landbrug er generelt højeffektivt, men præget af store udledninger pga. betydeligt husdyrhold. Kvæg og mælkeproduktion står for mere end halvdelen af udledningerne fra landbruget i Danmark. Hvis der stilles store krav til landbrugets udledninger, kan det derfor i sidste ende betyde, at kvægholdet må reduceres.

Et mere effektivt landbrug på dansk såvel som europæisk plan kan komme fra udvikling af nye dyrkningssystemer, hvor øget biomasse kan tilbageføres til jorden. Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug peger også på, at nye høstmetoder kan komme i spil. Evt. med en tidligere høst, så muligheden for efterafgrøder forbedres og CO2-lagringen øges samtidig med at kvælstofudnyttelsen også øges.

Behov for opsamling af CO2

Samlet set vil der være udledninger i Europa på omkring 500 mio. tons CO2 fra især industrien og landbruget til trods for kraftige omlægninger og forventede forbedringer i produktionen. Der vil derfor være behov for opsamling af CO2, hvis målet om klimaneutralitet skal nås.

Her kommer areal-tænkningen ind. Nedbringelse af antallet af dyr i landbrugsproduktionen, ændrede afgrøder mv., som gerne også kan indgå i energiproduktionen, indgår i de scenarier, forskerne har regnet på. Sammen med forudsætningen om et lavere kalorieindtag, skaber det overskydende land. Det giver basis for plantning af ny skov. I alt vil det kunne opsuge 584 megaton CO2, hvilket svarer nogenlunde til, hvor langt udledningerne i industri og landbrug vil være bragt ned.

 

Kilde: European Climate Foundation

 

I alt regner forskerne med at der vil være bundet 24 procent mindre land til fødevareproduktionen i forhold til 2015. For at udnytte jorden bedst muligt i forhold til klimaregnskabet, bør tre fjerdedele beplantes med skov, mens 20 procent udlægges til græs.

Danmarks planer om skov

I Danmark er godt 60 procent af jorden lagt ud til landbrug. En reduktion på 24 procent, vil det efter denne fordelingsnøgle give plads til at yderligere 11 procent af jorden i Danmark kunne udlægges til skov. Det svarer til næsten en fordobling til 23 procent. Ifølge Regeringens Skovplan fra 2018 er det meningen, at skovlandskabet skal øges til 20-25 procent inden udgangen af det 21. århundrede. En. Betragtelig forøgelse fra de nuværende 13 procent.

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

 

Skovene bedst til af opsamle CO2

Der forskes meget i forskellige teknikker til at oplagre CO2, men indtil videre er den eneste økonomisk rentable plantning af skov. Også i de danske skove, er der er stort potentiale. Særligt hurtigt går det, hvis man vælger f.eks. rødgran eller douglasgran, men også løvfældende træer oplagrer store mængder. De gør det bare langsommere. Beregninger fra Landbohøjskolen viser, at med den planlagte skovrejsning, vil der kunne bindes et lager på 350 mio ton CO2. Det svarer til, hvad Danmark udleder på seks år.

CO2 vil være bundet i træet, så længe det lever og bliver først frigjort, når træet dør og nedbrydes. En måde at forlænge lagringen på, er derfor i langt højere grad at anvende træ i f.eks. byggeriet. Dermed spares udledning af CO2 dels gennem træet og dels gennem mindre brug af andre byggematerialer som kræver store mængder af energi at fremstille såsom beton og stål.

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.