Skærmbillede 2016-02-23 kl. 12.13.04

Kul er med i familien af fossile brændstoffer og verdens CO2-forurener nummer et, når det kommer til energi. Der er rigtig meget kul i verden, og de kendte reserver ventes at række omkring 110 år frem i tiden ved de nuværende produktionsniveauer, og kul er væsentlig mere udbredt end de øvrige fossile brændstoffer, olie og gas, som vurderes at række 45-55 år frem.

Hvad kul er

Kul er en ”organisk sten”, der hovedsageligt består af kulstof, brint, ilt og nitrogen. Kul er dannet af fortidig vegetation, som har vokset i sumpe og tørvemoser. Den energi, vi får, når vi afbrænder kul er i realiteten den energi som forhistoriske planter absorberede fra solen gennem fotosyntese. Når planterne dør, vil energien normalt blive frigivet i forbindelse med forrådnelsen. Men for planter, der har vokset under særlige forhold som f.eks. sumpe og tørvemoser, vil der i stedet dannes kul, hvor energien blive låst.

Dannelsen af kul begyndte for mellem 290-360 mio. år siden. Kvaliteten af kul afhænger af typen af vegetation, som kullene er dannet af, hvor dybt de ligger begravet i undergrunden, temperatur og tryk, samt hvor lang tid, der er gået. Kullenes kvalitet måles på indholdet af kulstof og fugt. Jo højere indhold af kulstof (karbon) jo bedre kul.

Der skelnes mellem hårdt kul og brunkul. Hårdt kul er det bedste med højt indhold af kulstof og lav fugt. Hårdt kul udgør omkring 85 pct. af den samlede kulproduktion. I processen med dannelse af kul er brunkul med lavt kulstof og høj fugtighed de første type, der dannes. Brunkul er bedst egnet til el-produktion. Under de rette temperatur og trykforhold og med tiden vil så dannes hårdere typer af, hvoraf antracit er det hårdeste. Nogle typer hård kul kan anvendes til el-produktion, cementfremstilling og andre industrielle formål, mens andre typer hård kul anvendes i fremstillingen af jern og stål.

Kul er vidt udbredt også Danmark bruger meget kul

Omkring 70 lande har kul, der kan udvindes. De største reserver findes i USA, Rusland, Kina og Indien. Opdagelsen af nye reserver har de senere år ikke kunnet følge med de kraftige stigninger i kuludvindingen, hvorved produktions/reserve-raten har været stagnerende eller ligefrem faldende. Det har fået nogle til at advare om, at kul-reserverne måske kan blive udtømt hurtigere end ventet, selvom forbedret udnyttelse af kullenes brændværdi og bedre udvindingsteknikker delvis vil kunne kompensere for de manglende nye fund.

Danmark er blandt de lande, der bruger meget kul:

 

Kilde: World Coal og Energistyrelsen. Note: Danmark 2013-tal

Kilde: World Coal og Energistyrelsen. Note:Danmark 2013-tal

 

Kul er langt den vigtigste energikilde, når det kommer til produktion af elektricitet. I Danmark og globalt. Kul tegner sig således for over 40 procent af verdens elektricitetsproduktion. I Danmark endda 48 procent. Af det samlede danske energiforbrug udgør kul 14 procent. Globalt tegner kul sig for 30 procent af den primære energiforsyning.

Når kul er så populært, selvom det også er i den helt tunge ende som CO2-forurener, skyldes det ud over udbredelsen, at det er en af verdens billigste energikilder. Ifølge EU-Kommissionen koster elektricitet genereret af kul 52-71 dollar pr. megawatt, mens el fra gas koster 65-78 dollar pr. megawatt og fra vind 97-181 dollar pr. megawatt. Samtidig er kul næsten ikke subsidieret i modsætning til de fleste andre energiformer incl. naturgas og olie. En tredje grund til kuls popularitet, er , at det kulbaserede kraftværker kører med en såkaldt ”load factor” på næsten 90 procent. Det er ganske vist ikke højere end gas, a-kraft eller biomasse, men det er væsentligt højere end energi baseret på f.eks. vind (landmøller 25 procent, offshore knap 40 procent) og vand (ca. 55 procent).

Kina, verdens største CO2-forurener -knækker kul-kurven

Kul er ikke bare en af de vigtigste energikilder. Det har også indtil for et par år siden været den hurtigst voksende opgjort i mængder. Primært drevet af behovet for øget el-produktion. Og primært i Asien.

I lande som Vietnam og Indonesien er behovet for elektricitet vokset med henholdsvis 261 og 79 procent på 10 år. Samtidig er Kinas økonomi vokset med gennemsnitligt 9 procent årligt i 30 år. Det er ikke tidligere set for en større økonomi og har betydet, at 400 mio. mennesker er løftet ud af fattigdom, hvilket heller ikke tidligere er overgået. Dette enorme løft er især blevet muligt på grund af adgang til billig energi. Det vil for Kinas vedkommende først og fremmest sige kul. Halvdelen af kapaciteten på det kinesiske jernbanenet benyttes i dag til at fragte kul fra minerne til elektricitetsværkerne. Fra 2001 til 2011 blev Kinas elektricitetsproduktion tredoblet. Bortset fra mindre bidrag fra vandkraft og atomkraft og vind, som næsten hele denne stigning på 217 procent fra kul.

Men denne udvikling er ved at vende. Kinas omstilling fra at være en ren industri-økonomi til i højere grad at være en serviceøkonomi og samtidig med mere moderate vækstrater, betyder, at Kinas behov for energi fremover formentlig sker en afkobling af væksten i energi og økonomi. Det betyder ifølge prognoser fra BP, at Kinas forbrug af kul falder fra en årlig vækst på 8 procent årligt (2000-2014) til kun 0,2 procent årligt frem mod 2030, hvor det ligefrem ventes at falde.

I USA og Europa venter BP, at efterspørgslen på kul falder med 50 procent i takt med at der er rigeligt med gas, og man ønsker at frigøre sig fra de forurenende kul. På globalt plan betyder udviklingen i Kina, Europa og USA, at verdens forbrug af kul falder fra de tre procent om året, som kulforbruget er vokset de seneste 20 år til kun 0,5 procent frem mod 2035.

Danmark fra kul-nation til nul-kul-nation

Danmark var tilbage i begyndelsen af 1990’erne en næsten “ren” kul-nation, hvor 92 procent af produktionen på el- og kraftvarmeværkerne var baseret på kul. Denne andel er nu nede under 50 procent, og det er målet, at kul er helt udfaset i 2030. Det sker især fordi kraftvarmeværkerne i stigende grad går over til brug af biomasse (træpiller, halm osv.) som brændsel. Hvor hurtigt omstillingen går afhænger ifølge Energistyrelsen af prisforholdet mellem biogas og kul og også prisen på CO2-kvoter. På langt sigt regnes biomasse for at være CO2-neutralt, idet udledningen svarer til den mængde CO2, planten har forbrugt i sin levetid.

Kilde: Energinet, egne beregninger

Kilde: Energinet, egne beregninger

 

Den globale sammenslutning af kul-producenter, World Coal Association, forventer, at omkring en fjerdedel af verdens energiforsyning vil være dækket af kul i 2035.

 

Kilde: IEA Key World Energy Statistics 2015

Kilde: IEA Key World Energy Statistics 2015

 

Kul er billigt, kul er fleksibelt. Men kul forurener helt enormt meget. Langt mere end olie f.eks. og meget meget mere end gas. Allerede udvinding af kul rejser en hel stribe af miljømæssige problemer. Jord-erosion, støj, støv, vandforurening, mineulykker og problemer med den lokale biodiversitet. For blot at nævne nogle.

Kul er langt den største CO2-forurener, når det kommer til afbrænding af energi. Og en stigning i kulforbruget er ingen god nyhed i forhold til at nedbringe CO2-udledningen. Svaret på dette kan være mere effektive kulværker. Et moderne effektivt kulværk udleder kun en tiendedel af et gammelt ineffektivt værk.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.