CO2-Udledninger er fortsat med at vokse efter 2010, selvom faldet for længst burde være igang, hvis vi skal nå FN's klimamål. Kilde: EU-Kommissionen, Fossil CO2 udledning pr. capita globalt. Kilde: EU Kommissionen, https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC121460
De globale fossile CO2-udledninger er fortsat med at stige, selvom der skal ske et stort fald fra 2010-50. Kilde: EU-Kommissionen https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC121460

Konsensus om vejen til at nå FN’s klimamål. De globale fossile CO2-udledninger er fortsat med at stige, selvom der skal ske et stort fald fra 2010-50. Kilde: EU-Kommissionen https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC121460

Verdens CO2-udledninger skal ned. Markant ned. Ifølge FN skal de falde 41-58 procent fra 2010-50 for at holde temperaturstigningerne på 1,5-2 grader.

Realiteten er imidlertid, at udledningerne stiger. Fra 2021-19 med 15 procent. Noget skal altså ske. Det er alle enige om, og der er sat mål om CO2-neutralitet for næsten hver plet på kloden. Den gode nyhed er, at der også er ved at være planer, og at de planer for en stor dels vedkommende peger i samme retning. Grøn strøm er det helt store satsningsområde.

I et nyt metastudie omtalt i Energypost, hvor scenarier fra USA, Kina, EU og Indien indgår, viser det sig, at det ikke kun er Danmark, der satser for elektrificering af samfundet og en omstilling over mod grøn strøm fra vind og sol. Analysen, der er foretaget af IRENA (International Renewable Energy Agency), tager udgangspunkt i rapporter fra organisationer, virksomheder og konsulenter, som f.eks. bl.a. BP, McKinsey, IEA (International Energy Agency) og IRENA selv.

Fremfor alt er vejen frem i alle de analyserede lande elektrificering. EU er længst fremme med op til 100 pct. grøn strømforsyning, som skal dække 58-73 pct. af det totale energibehov i 2050. Men både USA, Kina og Indien er godt med.

Kilde: IRENA baseret på 18 roadmaps til at leve op til FN's klimamål udarbejdet af organisationer, konsulenter og virksomheder.

Kilde: IRENA

Her skilles vandene

Der, hvor der imidlertid er forskelle, er når det gælder nyere teknologier som biobrændsler og brintproduktion. Det samme gælder fangst af CO2. Teknologierne er nye og ofte langt fra at være kommercielt anvendelige. Ligeledes beskriver IRENA, at en del lande – det gælder også EU, USA, Kina og Indien – sætter en meget stor lid til CO2-dræn gennem omlægning af arealer og skovplantning (LULUCF, Land Use, Land-Use Change and Forestry). En tankegang, som måske nok er farbar i det enkelte lands CO2-regnskab, men problematisk i forhold til en global vurdering. I udviklingslandene peger udviklingen nærmere i retning af et negativt bidrag som følge af skovrydning med henblik på afgrøder, men også i en vis udstrækning for at levere biomasse til den grønne omstilling. Oven i det stiger verdens befolkningstal stadig. Der skal simpelthen produceres mere mad.

Selvom der investeres ganske meget i grøn omstilling både i Danmark og andre steder, synes der uendelig langt igen. For at tydeliggøre hvilket enormt arbejde, der ligger forude, har IRENA samtidig udpeget syv hovedpunkter, som bør være udgangspunkt for at få sat gang i en nedbringelse af CO2-udledningerne og nå klimamålene.

  • Forbedring af energiintensiteten (energi i forhold til BNP) fra en årlig forbedring på 1,2 pct. til 3,0 pct. Her spiller elektrificeringen og en grøn el-produktion en kernerolle.
  • Vedvarende energis andel af den primære energiforsyning skal op på 74 pct. Det vil være ensbetydende med en ottedobling fra nu.
  • Grøn el-produktion skal vokse fra 2.500 til 27.500 GW i 2050.
  • Elbiler skal vokse fra 7 mio. I 2020 til 1,8 mia. i 2050.
  • Brint-markedet skal vokse fra 120 Mt til 613 Mt årligt i 2050. Det svarer til, at 160 Gw elektrolyse-kapacitet skal installeres hvert år frem til 2050.
  • Produktionen af biomasse skal tredobles frem mod 2050.
  • De globale CO2-udledninger skal halveres frem mod 2030.

Selvom Danmark stadig har langt igen, men har formået at nedbringe sine CO2-udledninger gennem mange år.

Danmark er langt med omlægningen af elproduktionen, men de øvrige sektorer står stille. Kilde: Kilde: EU Kommissionen, https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC121460

Danmark er langt med omlægningen af elproduktionen, men de øvrige sektorer står stille. Kilde: Kilde: EU Kommissionen, https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC121460

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.