Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme

Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme

Energitema

Hvad er det mest vigtige i energipolitikken lige nu? Bagom Energi taler med en række aktører om, hvad der optager dem mest lige nu.

Fjernvarmesektoren har på det seneste fået opmærksomhed i overmål. Tværministerielle rapporter, konsulentrapporter og politiske helhedsplaner er sammen med ord som “benchmarking”, “fusioner” og “privatiseringer” væltet ned over sektoren. Samtidig har man skullet forholde sig til beskyldninger om lav produktivitet, inkompetente bestyrelser og ineffektivitet. Så der har været travlt på både de indre og ydre linjer hos Dansk Fjernvarme. Især fordi der så sent som i april blev indgået en politisk aftale, hvor en stribe nye initiativer bebudet.

Hurtig afklaring

Men lovarbejdet venter stadig. Og nu er så regeringens helhedsplan med forsyningsplanen sendt på gaden med krav om endnu flere effektiviseringer. Så hvad man inderligt ønsker sig i Ny Kongensgade hvor Dansk Fjernvarmes politiske sekretariat holder til, er afklaring. For før den kommer, er det ikke muligt for selskaberne at foretage de rigtige investeringer. Og i det hele taget indstille sig på fremtiden, hvor sektoren gerne vil ind og spille en central rolle i den grønne omstilling.

”I aftalen fra april sagde man, at sektoren skulle blive 500 mio. kr. mere effektiv. Så går der fire måneder, så siger man ”Nej, hov forresten, I skal blive 2,3 mia. kr. mere effektive, måske endda 2,7 mia. kr.. ” Det er jo så der, vi siger ”Hov, skulle man ikke lige få implementeret det første skridt og den nye regulering, inden man begynder at få yderligere nye gode ideer?” Lige nu føler vi, at vi er i gang med at værge for os. Selvom meget af det, regeringen gerne vil, allerede sker. Der fusioneres, hvor det er naturligt, og der er meget fokus på omkostninger. Men vi er en ekstrem heterogen branche, meget ulig el. Det er en af vores bekymringer, at vi jo godt kan læse ud af de her planer, at reguleringen skal gøres fuldstændig ens. Det mener vi jo ikke, at man kan. Fordi vi er anderledes end el, der dækker alle i hele landet med ét sammenhængende net,” siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

Mange bud på på en mere effektiv fjernvarme

Allerede i 2015 kom den såkaldte Ib Larsen-rapport med en formodet effektiviseringsgevinst på i alt 1,5 mia. kr. frem mod 2020. Det førte til en politisk aftale i april 2016 med krav om en halv mia. kr. realiseret inden 2020, og et helt katalog af tiltag i retning af effektiviseringer i den danske fjernvarme, loft over priser og benchmarking. Det egentlige lovarbejde mangler dog stadig.

Siden har McKinsey og Struensee i en regeringsbestilt rapport sat trumf på med mulige gevinster på over to mia. kr. Ganske vist fremgik det af den politiske aftale fra foråret, at det inden 2018 skulle drøftes, om der var behov for nye initiativer, men at der kun skulle gå fire måneder, kommer bag på Dansk Fjernvarme. Men fakta er, at regeringen i september lancerede sin samlede forsyningsstrategi, som foruden fjernvarmesektoren også omhandlede el, vand og affald.

 

Effektiviseringspotentiale i den danske fjernvarme fordelt på værkstype

 Effektiviseringspotentialer fordelt på ejerskab Kommercielt Kommunalt Forbrugerejet Boligforeninger Samlet Effektiviserings- 4 19 16 20 12 potentiale, pct. Effektiviserings- 72 344 243 9 667 potentiale, mio. kr. Antal 45 77 338 30 490 Kilde: Den tværministerielle arbejdsgruppe for arbejdet vedrørende effektivitetssammenligning i fjernvarmesektoren - "Ib Larsen-Rapporten" 2015


Kilde: Den tværministerielle arbejdsgruppe for arbejdet vedrørende effektivitetssammenligning i fjernvarmesektoren – “Ib Larsen-Rapporten” 2015

Effektiviseringspotentiale i den danske fjernvarme fordelt på ejerskab

Kilde: Den tværministerielle arbejdsgruppe for arbejdet vedrørende effektivitetssammenligning i fjernvarmesektoren (Ib Larsen-rapporten) 2015

Kilde: Den tværministerielle arbejdsgruppe for arbejdet vedrørende effektivitetssammenligning i fjernvarmesektoren (Ib Larsen-rapporten) 2015

 

Stort potentiale i de kommunale værker

En betydelig del af effektiviseringspotentialet er at finde i de kommunalt ejede fjernvarmeselskaber, som kun udgør 16 procent af fjernvarmeselskaberne målt på antal selskaber, men godt halvdelen af effektiviseringspotentialet på i alt 667 mio. kr. Siden regeringen offentliggjorde sin forsyningsstrategi, har privatiseringer da også været en heftig del af debatten.

En af de ting, der virkelig kan rokke ved båden, er tanker om ændring af finansieringen i fjernvarmen. Det hedder i regeringens oplæg, at selskaberne skal udskilles fra den kommunale forvaltning fra januar 2018 for derved at bidrage til ”økonomisk armslængde”. En problemstilling, som også rapporten fra McKinsey og Struensee peger på som en hindring i forhold til effektiviseringer.

Slut med billige kommunalt garanterede lån

”Der er i forsyningsstrategien sat vand over til at ændre i muligheden for at få kommunalt garanterede lån. Det hedder, at det er vigtigt at få privat kapital ind. Vi har en balance i fjernvarmen på omkring 25 mia. kr. Der er måske 20 mia. kr., der er kommunalt garanterede lån i det. Hvis man i stedet skal gå i realkreditten, så bliver det til en langt højere rente, og det ryger direkte over på kunderne. Det er et stort issue for os, og det er et endnu større issue for affaldsforeningen, som også har finansieret deres affaldsforbrændingsanlæg på kommunalt garanterede lån. Vandsektoren har det også. Så hele finansieringssiden er temmelig interessant,” siger Rune Moesgaard.

“Det man gør klar til her, det er en privatisering. Ministeren siger ganske vist, at han ikke har nævnt ordet privatisering. Men der ligger en rapport fra McKinsey, hvor der står at man skal tiltrække privat kapital. Og der er nogle anbefalinger om at lempe modregningsreglerne for kommunerne, sådan at de kan sælge. Det er da et forsøg på at gøre sektoren salgbar. Det kan jo kun have èt formål at ændre de modregningsregler, nemlig at gøre det mere attraktivt at sælge,” siger Rune Moesgaard.

Helt grøn fjernvarme hvis politikerne vil

Mens der ikke mangler rapporter og planer for ejerskab og organisering af forsyningssektoren, halter det gevaldigt med at få ændret afgiftssystemet. Det er ellers nøglen, hvis den grønne omstilling skal have luft under vingerne. Som det er nu, blokerer fuld afgift på el fra vindmøller for, at det kan betale sig at investere i en mere grøn fjernvarme.

”Hvis man vil, kan man jo godt gøre fjernvarmesektoren 100 procent grøn og dermed overtage lidt af forpligtelsen for den ikke-kvotebelagte sektor (husholdningerne f.eks. red.). der er et energipolitisk redskab her, hvor vi kan spille en aktiv rolle. Og også gerne gør det,” siger Rune Moesgaard.

Fjernvarme igen i nøglerolle

Fjernvarmen har sine rødder i en økonomi baseret på kul, olie og gas og spillede allerede en rolle i dansk energipolitik, da man i 1980’erne besluttede sig for at integrere naturgassen fra Nordsøen i dansk økonomi. Når det er så oplagt, at fjernvarmen igen kommer til at spille en nøglerolle i energipolitikken, skyldes det ikke mindst, at sektoren sørger for varmen i 1,7 mio. danske hjem. Det svarer til 64 procent.

Den danske fjernvarme er ganske vist langt fra “sort”. Vedvarende energi især i form af biomasse udgør omkring halvdelen af brændselsforbruget. Men det store spring fremad ville være at udnytte vindkraften i fjernvarmen. Det kunne ske ved brug af elpatroner og varmepumper, men de bruges stadig kun i begrænset omfang. Det skyldes benspænd i afgiftssystemet. En elpatron kan sammenlignes med en kæmpemæssig elektrisk dypkoger, og en varmepumpe kan bruge overskuds-el til at varme fjernvarmevand op.

 

Kilde: Den tværministerielle arbejdsgruppe for arbejdet vedrørende effektivitetssammenligning i fjernvarmesektoren (Ib Larsen-rapporten) 2015

Kilde: Den tværministerielle arbejdsgruppe for arbejdet vedrørende effektivitetssammenligning i fjernvarmesektoren (Ib Larsen-rapporten) 2015

 

Nyt EU-forslag lader fjernvarmesektoren tage noget af omstillings-forpligtelsen

Ifølge et nyt forslag fra EU-Kommissionen skal Danmark reducere 39 procent af CO2-udledningen fra den ikke-kvotebelagte sektor (husholdningerne især) inden 2030. Men der er i forslaget mulighed for at overføre en del af reduktionen til den kvotebelagte sektor, altså f.eks. fjernvarmesektoren.

Her er en bedre udnyttelse af vindkraften central. Fjernvarmesektoren er over årene blevet mere grøn, men varmepumper og varmepatroner fylder stadig uendelig lidt.

Varmepumper og varmepatroner er ellers nogle af de løsninger, der kan sikre, at den stigende produktion af vindenergi ikke behøver at blive eksporteret, når det blæser meget, og der er overskud af el i Danmark, men i stedet kan integreres i varmeproduktionen. Når det ikke sker oftere end tilfældet er, skyldes det afgiftssystemet, som favoriserer f.eks. biomasse.

Ændringer af afgiftssystemet har stået højt på ønskelisten i årevis, og lige nu sidder man og afventer, at regeringen kommer med en samlet afgiftsanalyse, som så forhåbentlig munder ud nogle retningslinjer, som sektoren kan forholde sig til fremadrettet.

Stort eksportpotentiale

Håndteret rigtigt, har fjernvarmebranchen et betydeligt eksportpotentiale. Allerede nu bliver der eksporteret for omkring seks mia. kr. “fjernvarme-grej”, og delegationer fra mange lande kommer op for at se, hvordan vi løser energiintegrationen herhjemme. Den gode nyhed er, at det ikke mindst er på nærmarkederne i f.eks. Tyskland og Holland, man er i færd med at rulle fjernvarmen ud. Det er lande, der ligger tæt nok på, til at det er muligt for en dansk produktion at nå ud. Dansk Fjernvarmes egen tænketank, Grøn Energi, vurderer, at eksportpotentialet ligger på op mod 10 mia. kr. årligt.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.