“Fit for 55”. Udvidelse af kvotesystemet, klimatold, plantning af tre milliarder træer, og en socialfond, der skal sikre de økonomisk svageste borgere i forhold til effekterne af den grønne omstilling. Det er blot nogle af elementerne i 12-punktsplanen fra EU-Kommissionen, der blev lanceret 14. Juli 2021 og døbt “Fit for 55”. Planen skal forhandles over de kommende to år, og der skal være enighed i både Parlamentet og Rådet. Forslagene griber dybt ind i mange landes særinteresser. Polen med sin afhængighed af kul, Sverige og Finland med skovdrift osv. I Danmark er forslagene overvejende blevet godt modtaget fra både politikere og interesseorganisationer, der ser danske konkurrencefordele i den grønne dagsorden.

Målet er sat for længe siden. EU skal reducere CO2-udledningerne med 55 procent i 2030 – opgjort i forhold til 1990. Det kan være let at sætte mål. Det svære, som EU nu sætter politisk kapital ind på, er at finde fælles fodslag om vejen derhen. Forslagene fra EU-Kommissionen skal ses som et hele. Medlemslande, der opponerer mod delforslag, bliver derfor bedt om at komme med alternativer.

Her er hovedforslagene i “Fit for 55”

Udvidelse af kvotesystemet: Med det nye forslag går reduktionsmålet for kvotesystemet fra 39 til 61 pct. Kvotesystemet virker lidt på samme måde som en CO2-skat og er efter et meget langt tilløb så småt begyndt at fungere. Systemet fastsætter hvor meget CO2, der må udledes fra forskellige sektorer, f.eks. el-produktion og sælger kvoter ud fra dette måltal. Dvs. kraftværker køber kvoter, som giver adgang til at udlede et bestemt antal ton CO2. Der har i flere år været alt for mange kvoter i forhold til efterspørgslen. Derfor har priserne også længe ligget langt under 20 euro pr. ton udledt CO2, men er nu oppe over 50 euro. Dvs. det bliver dyrere at bruge fossilt brændsel i forhold til grøn energi.

Højere kvoter kompenserer dermed for de dyrere grundomkostninger ved at anvende grøn energi. Med det nye forslag bliver dele af skibstrafikken og til dels også flytrafikken omfattet af systemet og dermed princippet om, at forureneren betaler.

Klimatold: Et af de opsigtsvækkende forslag er tankerne om en klimatold, Carbon Border Adjustment Mechanism også forkortet CBAM. Dette forslag er et godt eksempel på, at forslagene hænger indbyrdes sammen. For en udvidelse af kvotesystemet belaster europæisk erhvervsliv. Derfor vil EU-virksomheder blive dårligere stillet i forhold til udenlandske konkurrenter, som ikke indfører lignende omkostninger på CO2. Hvor omfattende klimatolden bliver er endnu åbent og til forhandling med EU’s partnere, herunder USA. En mulighed, som Kommissionen foreslår er en begrænset klimatold, som fokuserer på aluminium, cement, gødning, elektricitet og stål. Et andet yderpunkt er en total klimatold på alle importerede varer inkl. landbrugsvarer. Målet er, at tolden er fuldt indfaset i 2026.

Masser af træer: Udnyttelsen af EU’s arealer skal være CO2-neutral i 2035. Det er inkl. skovdrift og landbrug herunder udledninger fra husdyrhold og gødning. Det betyder, at CO2 skal opsuges fra atmosfæren og lagres i naturen i langt højere grad end i dag. Derfor skal der plantes tre mia. træer frem mod 2030, og i det hele taget skal der lægges en plan for bæredygtig skovdrift. Samtidig skal der ske en genopretning af en lang række naturområder.

Slut med benzin- og dieselbiler: Transportsektoren har længe hængt efter i forhold til nedbringelse af udledningerne. Kommissionen foreslår stop for salg af fossilt drevne personbiler fra 2030, og at udledninger fra nye biler inkl. varebiler skal reduceres med 55 procent i 2030 og 100 procent i 2035 i forhold til 2021-niveau. Udover forbuddet mod salg af traditionelle biler, skal der indføres ladestandere til elbiler for hver 60 km på de store veje ud over hele EU og hydrogen-ladere for hver 150 km.

Grøn energiforsyning: Energiproduktion står for 75 procent af udledningerne i EU. Et grønnere energisystem skal sikre, at 40 procent af EU’s energiforsyning bliver grøn i 2030. Desuden skal energiforbruget ned.

Andre forslag i “Fit for 55”

Hvert år skal tre procent af den offentlige bygningsmasse skal energirenoveres hvert år. Skattesystemerne skal luges ud for særlige ordninger, der står i vejen for grøn omstilling. Skærpede krav til brændstof for fly og skibstrafik. Incitamenter og måltal skal gå hånd i hånd med innovation. Derfor sættes også ressourcer af til at understøtte innovation.

Den sociale fond: For at sikre en vis økonomisk retfærdighed i omlægningerne, så de ikke går ud over de laveste indkomster. Højere priser på CO2 via kvotesystemet kan let gå ud over de, der har de gamle dieselbiler og anden teknologi, ligesom energi generelt kan blive dyrere. De gule veste i Frankrig er et eksempel på oprør i befolkningen over højere omkostninger til netop diesel. Forslaget lægger op til en regulær omfordeling, som skal sikre den folkelige opbakning. Det er et følsomt emne, som evt. kan ændres til særlige sektorer, som f.eks. transport eller støtte til renovering af bygninger.

For perioden 2025-32 er der sat 72 mia. euro svarende til ca. 500 mia. kr.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.