Stort potentiale i energirenoveringer – også uden for Danmark

Energirenoveringer får sjældent samme opmærksomhed som de store og mere synlige vindmølleparker eller solcelleanlæg. Men i forhold til klima og tit også økonomi, er den bedste energi, den der spares. Den såkaldte negawatt. Bygninger tegner sig for 40 pct. af de samlede CO2-udledninger. En nedbringelse er derfor helt afgørende i forhold til den danske målsætning om at blive et netto-nul-udledningsland i 2050.

 

Energieffektiviseringer har været en del af den danske energipolitik siden 1976, hvor formålet i høj grad var at få nedbragt olieforbruget til varme. De mange års fokus på bedre varmeøkonomi i forhold til boliger har resulteret i et fald i energiforbruget til opvarmning pr. kvm., det såkaldte nettovarmeforbrug, på 35 pct. fra 1975 til 2015. Denne forbedring kommer især fra isolering, nye vinduer og nye bygninger. Hvis man medregner en mere effektiv varmeproduktion, fra mere effektive kedler og konvertering til fjernvarme, er faldet på 50 pct.

 

Der er dog stadig masser af potentiale. En undersøgelse fra Aalborg Universitet viste i 2015, at det optimale varmebehov i 2050 bør ligge 40 pct. under behovet i 2015. Det er ikke mindst i de gamle bygninger, der er store besparelser at hente. Energiforbruget til opvarmning ligger ca. fire gange højere pr. kvadratmeter i gamle bygninger i forhold til nye.

 

Dansk Industri har tilsvarende peget på, at det bør være et mål at mindske energiforbruget med 30 pct. af det samlede energiforbrug minus transport inden 2030.

 

Klimarådet: Energirenoveringer billige og effektive

 

Klimarådet har set på, hvor det bedst kan svare sig at foretage energieffektiviseringer i det hele taget og peger på, at netop indenfor varmeområdet er der hos private husholdninger og i de mindre fjernvarmeselskaber et stort potentiale som samtidig er rentabelt.

 

Ved at udskifte de gamle olie- og naturgasfyr med f.eks. varmepumper får man ikke kun en samfundsøkonomisk billig løsning. Det letter også omstillingen frem mod et netto-nul-emissions samfund i 2050 og bidrager til, at Danmark lever op til EU-målsætningen om at nedbringe CO2-udledningerne med 39 pct. i ikke-kvotesektoren i 2030. Ikke-kvotesektoren består groft sagt af de tre b’er, biler, boliger og bønder.  Energirenoveringer har derudover den fordel, at det fører til et bedre indeklima og større sundhed.

 

Det handler derfor om at skabe incitament til at få bygningsejerne til at handle. Timingen er i den henseende vigtig. Det økonomisk oplagte er at gennemføre omlægninger, når bygningerne alligevel renoveres. Sker det ikke, risikerer man, at ineffektive energiløsninger ”låses fast” i mange år frem måske til næste gang, bygningen skal renoveres.

 

Der er i energiforliget fra 2018 afsat 300 mio. kr. årligt til at forbedre energieffektiviteten på boligområdet. Det udgør stadig kun en beskeden del af udgifterne til produktion af vedvarende energi. Egentlige målsætninger om udviklingen af energieffektiviseringer, som der sættes f.eks. for andelen af vedvarende energi, findes ikke for energieffektivitet.

 

Stort internationalt potentiale i energirenoveringer

 

Selvom der stadig er meget at gøre i Danmark, har de danske resultater i forhold til at spare på energien i bygninger ry for at ligge i top. De danske renoveringsrater ligger på 1,5-2 pct. årligt. Det næsten dobbelt så højt som EU-gennemsnittet. Men den Climate Action Tracker peger pål, at det langt fra er nok. Selv det danske niveau vil kun bringe EU halvvejs mod Paris-2050-målene. Ideelt set burde raten op på fem pct. Derved ville energiforbruget pr. kvm. kunne reduceres med 75-100 pct.

 

Et white paper fra State of Green påpeger, at tre fjerdedele af bygningsmassen i EU er energimæssigt inefficient. Da bygninger har en lang levetid, og langt de fleste af dem ventes stadig at stå i 2050, er det derfor altafgørende, at renovering tænkes ind. Samtidig viser en ny rapport fra Global Alliance for Buildings and Construction (GABC) udarbejdet i samarbejde med FN og Det Internationale Energi Agentur, at der er 39 pct. af verdens udledninger stammer fra bygninger inkl. byggesektoren. Selve bygningerne tegner sig for 28 pct.

 

Investeringer ikke store nok

 

Der sker ganske vist generelle forbedringer bl.a. som følge af LED-belysning, bedre isolering og mere effektivt køkkenudstyr. Men det går alt for langsomt. Især indførelse af aircondition betyder sammen med befolkningstilvæksten og øget velstand og deraf følgende større bygningsmasse, at energiforbruget i bygningsmassen vokser i et hurtigere tempo, end effektiviseringer kan nedbringe forbruget. Samlet er energiforbruget derfor steget fem pct. fra 2010 til 2017 på globalt plan.

Kilde: Global Alliance for Buildings and Construction

Der er med andre ord behov for enorme investeringer. Men 2017 var ikke et opløftende år. Væksten i verdens energirenoveringer anslås af GABC til 4,1 pct. mod 6-11 pct. i 2014-16. Energirenoveringerne voksede da også kun lidt hurtigere end de samlede byggeinvesteringer, der i 2017 steg 3-4 pct.

 

De gode nyheder er, at der er flere initiativer i gang i mange lande. I Frankrig er der indført bygningsstandarder, låneordninger og skattefradrag, der har gjort landets energirenoveringer til de næsthøjeste i EU. I USA har man haft succes med en frivillig ordning, ENERGY STAR, som dækker investeringer i energieffektivitet på 100 mia. dollar.

Et tredje eksempel er Tyskland, hvor investeringsbanken KfW også for nylig har opprioriteret investeringer i energieffektivitet kraftigt.

 

Hvis det lykkes at få mere fokus på energirenoveringer som en oplagt og nødvendig investering, vil det være godt nyt for den danske drøm om at være grønt vækst-land og et stort potentiale for danske skov virksomheder med speciale i energirenoveringer anført af f.eks. Rockwool, Velux og Danfoss.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.