Kilde: IRENA
Kilde: IRENA

En tredjedel af verdens strøm er grøn i 2025. Det skyldes prisudviklingen. Priserne på grøn energi er faldet kraftigt på 10 år. Kilde: IRENA

En tredjedel af verdens strøm er grøn i 2025. 10 års konstante fald i priserne på grøn energi ser ud til også at fortsætte frem mod 2030. Dermed kommer vi i mange tilfælde forbi “tipping point”, hvor ustøttet grøn energi er billigere end de fossile alternativer. Ifølge en ny rapport om vedvarende energi fra Det Internationale Energi Agentur, IEA, betyder det, at 95 procent af verdens nettotilgang af energikapacitet kommer fra vedvarende energi frem mod 2025. Det baner vejen for, at verdens vigtigste strømkilde er grøn i 2025. Dermed overhaler vedvarende energi. Vedvarende energi ventes til den tid at stå for en tredjedel af verden elproduktion.

 

Prisen på sol, vand og vind kan ofte konkurrere med selv de billigste nye kul- og gasværker. Vandkraft er således i ni ud af ti tilfælde billigere end selv det billigste fossile alternativ. Det samme gælder for tre fjerdedele af landvind og to femtedele for solcelleanlæg. Samlet var 56 procent af alle ny-udbudte anlæg billigere end det tilsvarende billigste nye fossile alternativ, vurderer IRENA.

 

Selv etablerede kulkraftanlæg med lave marginalomkostninger er i stigende grad dyrere end at bygge nye grønne anlæg. Carbon Tracker, der er en uafhængig tænketank, vurderer, at de gennemsnitlige priser (LCOE) i 2021 vil ligge nholdsvis 0,39 dollar for sol og 0,43 for vind. Af kulkraftværker med en samlet kapacitet på 2000 GW, vil solcelleparker være billigere for de 1200 GW’s vedkommende. For landvinds vedkommende anslås ca. 850 GW af de kulfyrede anlæg at være dyrere. LCOE står for levelised cost of electricity, dvs. de samlede omkostninger i hele anlæggets levetid pr. produceret enhed.

 

Prisen på havvind halveres

 

Den tendens vil kun blive stærkere i takt med, at priserne på grøn energi fortsætter med at falde i løbet af 20’erne. Det er f.eks. forventningen hos det internationale agentur for vedvarende energi, IRENA. Ifølge nye beregninger venter agenturet, at prisen på landvind i G20-landene vil være faldet yderligere 45 procent i 2030 i forhold til 2019. Solcelleanlæg vil falde 55 procent. Strøm fra havmøller ventes at falde 50 procent.

 

Danmark har lagt en stor del af sin grønne omstilling over på netop havmøller og har i forvejen relativt lave omkostninger på opførelse af havmølleparker sammenlignet med andre lande. Specifikt for Danmark forudser IRENA et fald i prisen på 27 procent. Heraf kommer de 15 procent fra bedre turbiner, mens andre fem procent kommer fra lavere omkostninger til finansiering.

 

Stordrift, knowhow og bedre teknologi driver flere prisfald

 

De lavere priser drives i første række af teknologiske forbedringer, som sikrer lavere installationsomkostninger, bedre udstyr og mindsker den løbende vedligeholdelse. Dertil kommer mere effektive anlæg, som f.eks. vindmøller, der vokser i højden, hvor det også blæser mere, og økonomien derfor i sidste ende bliver bedre.

 

Men der er også andre forklaringer. Stordriftsfordele, der dels kommer fra producentsiden, men også fra projekter, der bundles sammen i udbud og dermed gør det muligt at få prisen ned. En yderligere faktor bag de faldende priser vil være den forsatte konkurrence, som sikrer, at producenterne sørger for produktudvikling.

Endelig er der den finansielle side. IEA regner med at ca. 15 procent af de grønne energiprojekter i 2025 vil blive gennemført på markedsvilkår. I 2020 er det fem procent. Denne tredobling vil i sig selv skabe billigere finansiering og trække i retning af lavere priser og større konkurrence.

 

Både Japan og Sydkorea har besluttet at blive CO2-neutrale i 2050. Dertil kommer Kinas beslutning om at være CO2-neutral i 2060. Det vil ifølge IRENA også bidrage betydeligt til at presse priserne ned frem mod 2030.

 

Back-up ikke en del af regnestykket og kul er stadig konge

 

Generelt gælder det dog, at beregningerne skal tages med det forbehold, at den nødvendige back-up ikke er medtaget i beregningerne. Dvs. det faktum, at det er nødvendigt at have en stabil energikilde baseret på f.eks. naturgas, der kan levere energi, når det ikke blæser eller solcelleanlægget ikke kan levere tilstrækkelig strøm, ikke er medtaget.

 

Heller ikke udbygningen af infrastruktur, som hører med til en elektrificering af samfundet, er medregnet.

 

Samtidig er verden også meget langt fra at være elektrificeret. Så selvom der er grund til at glæde sig over, at grøn el vinder frem, udgør strøm kun en mindre del af energiforsyningen. I Danmark ca. 15 procent. Kul tegner sig derfor stadig som verdens energikilde nummer et.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.