Elbiler i produktion – her Tesla

Elbilerne kommer, og det går hurtigt. Det samme gælder de førerløse biler. Priserne falder og benzin- og dieselbiler kan være næsten helt væk i 2042 i de mest vidtgående forecast. Det er godt for klimaet. Bagsiden er markant færre job i bilindustrien, fordi elbilerne er meget simplere at samle. Med elbilerne bliver olie let det nye kul, og oliepriser på 15 dollar kan ifølge IMF blive resultatet.

Vejtransporten sluger halvdelen af verdens olieforbrug. En grøn omstilling kommer derfor ikke uden et farvel til den traditionelle benzin- eller dieselmotor. Foreløbigt er kun 2 mio. ud af verdens ca. en mia. biler baseret på el eller hybrid. Tilmed er vækstraterne faktisk gået den gale vej. Ifølge Det Internationale Energi Agentur, IEA, fra 85 procent i globalt i 2014 til 60 procent i 2016.

Men omsider er noget begyndt at ske. Priserne på batterier styrtdykker. Ifølge en undersøgelse fra Bloomberg Energy Investment med 73 procent siden 2010. Der er derudover kommet fokus på, at elektriske biler er meget simplere at samle og producere end traditionelle biler. Det betyder, at elektriske biler i løbet af få år – Bloombergs bud er 2025-2029 – koster det samme at producere som traditionelle biler. Det er her det store gennembrud kan komme, fordi elbilerne er langt billigere vedligeholde.

120 modeller i 2020

Bilproducenterne er også for alvor begyndt at røre på sig: I juni meddelte Volvo, at alle modeller fra 2019 vil have en elektrisk motor. Fremover bliver der kun tre typer: Enten ren el, plug-in hybrid eller en ”mild” hybrid, dvs. med en lille benzinmotor kombineret med et stort batteri. Volvo forventer at have solgt en million af de nye modeller i 2025. Målsætningen går godt i spænd med, at Volvo er ejet af kinesiske Geely, der er specialist i el-biler.

Selvom Volvo er den første af de traditionelle bilproducenter med så skarpt et mål, sker der også noget hos de øvrige bilproducenter. Volkswagen venter f.eks., at 25 pct. af de solgte biler i 2025 vil have en elektrisk motor. Porsche har et mål om, at 50 pct. af produktionen i 2023 er elbiler. Alt i alt forudser Bloomberg Energy Investment, at der allerede i 2020 vil være 120 forskellige modeller for forbrugerne at vælge imellem.

Også fra politisk side er der mere håndfaste målsætninger. Næsten samtidig med Volvo meddelte først Frankrig og siden Storbritannien, at salg af biler baseret på benzin og diesel skal være udfaset i 2040. Indien forventes at udfase salg af biler med forbrændingsmotor i slutningen af 2020’erne.

Endelig lancerede Tesla i juli sin nye 3 model, som der er over 400.000 forudbestillinger på. Ifølge selskabets direktør Elon Musk har den nye eldrevne bil kurs mod massemarkedet modsat de tidligere high-end modeller.

Opjustering på opjustering

Faldet i produktionsomkostninger betyder, at realiteten er, at forbrugerne i 2025 kan stå i den situation, at man skal vælge om man vil have en benzindrevet eller en batteridrevet bil til samme pris.

Prognoserne for salget af elbiler bliver da også konstant opjusteret. Opec har opjusteret sine forventninger til salget af biler med elektrisk motor fra seks til 22 procent i 2040. Andre bud er fra McKinsey, der forventer at halvdelen af alle nye biler i 2030 er el eller plug-in i EU, USA og Kina og 30 procent globalt. Bloomberg venter, at 25 procent af alle biler 2040 vil være el-biler.

IMF tror på meget hurtig omlægning af bilparken

Men et nyligt arbejdspapir fra IMF, Den Internationale Valutafond, tager skridtet videre. I papiret tager økonomerne udgangspunkt i en anden transportomstilling, nemlig fra heste til biler i begyndelsen af 1900-tallet i USA. Derudover inddrager IMF forskellige andre teknologiske spring, såsom mobiltelefoner, vaskemaskiner osv. IMF ender op i to metoder eller scenarier for omstillingen til elbiler. Et hurtigt og et langsomt.

I det hurtige scenarie tages der udgangspunkt i omstillingen fra heste (ikke fra landbruget) til biler. Hvis afviklingen af benzin- og dieselbiler følger samme mønster, vil antallet af traditionelle biler frem til 2027 falde med 30 procent. I de efterfølgende 15 år vil der ske et yderligere fald på 90 procent. Forudsætter man en en-til-en erstatning med elbiler, vil det give en vækst i salget på 70 procent årligt de første 10 år, faldende til otte procent de sidste femten år. Over hele perioden svarende til en vækst på 30 procent. Den gennemsnitlige vækst i 2011-15 har været 120 procent.

I det langsomme scenarie tager IMF udgangspunkt i udviklingen i salget af biler ligeledes umiddelbart efter forrige århundredeskift. Det vil svare til en vækst i elbiler på 25 procent årligt. Resultatet er, at mens elbiler i det hurtige scenarie vil udgøre over 90 procent af den globale bilpark, vil der i det langsomme kun være godt 36 procent.

Kilde: IMF, Riding the Energy Transition: Oil Beyond 2040

Kilde: IMF, Riding the Energy Transition: Oil Beyond 2040, maj 2017

IMF tror på hurtigt scenarie

Selvom de flestes forventninger mest ligner det mere forsigtige scenarie, argumenter IMF for at det hurtige er det mest sandsynlige. IMF bygger bl.a. sin konklusion på, at elbiler og benzin/dieselbiler meget mere ligner hinanden end heste og biler. Muligheden for at op-skalere produktionen af elbiler er meget bedre i dag, end den var for de traditionelle biler i begyndelsen af 1900-tallet. Dengang var mangel på veje og tankstationer også en udfordring. I takt med at priserne på elbiler falder ned på niveau med traditionelle biler, vil klimabevidstheden spille stærkt ind som argument for elbilen. Tilsvarende med branding, som den Tesla er lykkedes med. Endelig mener IMF, at en hurtig omstilling understøttes af, at det mønster, der hidtil har været for salget til forveksling ligner det for andre nye teknologier. Omstillingen fra almindelige mobiltelefoner til smartphones f.eks.

IEA’s scenarie for at leve op til FN’s klimamål

IEA har lavet det baglæns regnestykke: Hvad skal der til, for at vi når at reducere CO2-udledningen tilstrækkeligt til at hindre temperaturstigninger over to grader? Det kræver meget vidtgående forandringer ikke mindst i transportsektoren. Men transportsektoren er netop en sektor, der spås enorme forandringer i de kommende år – også udover elbiler. Det skyldes f.eks. bedre brændstoføkonomi generelt, bedre navigationsteknologier for lastbiler, som sparer kørte kilometer og dermed brændstof. Persontransport on-demand evt. i førerløse biler er en anden udvikling, som ligger i kortene og vil kunne spare meget brændstof.

Den amerikansk baserede bil-delingstjeneste Lyft, venter via sin platform at facilitere mindst en mia. køreture årligt i 2025 i elbiler. Målet er, at halvdelen er førerløse. Ford har også annonceret planer om at masseproducere selvkørende biler fra 2021. Ved at have førerløse biler, bliver det meget billigere at dele biler end at eje en bil.

I IEA’s scenarie kører der 600 mio. elbiler på de globale veje i 2040, hvis det for alvor skal gøre en forskel i forhold til FN-målene. I 2035 vil det svare til 450 elbiler. Inkl. transportsektorens øvrige forbedringer spares der samlet 11,6 mio. tønder dagligt på renere og mere effektiv transport inkl. Skibe og fly. Det samlede olieforbrug er i dag omkring 90 mio. tønder dagligt.

Ifølge BP’s prognose, vil verdens bilpark stige 80 procent til 1,8 mia. frem mod 2035. Dvs. elbiler i IEA’s  scenarie vil udgøre ca. 25 procent af bilparken. BP selv venter, at elbiler udgør fire procent i 2035.

Tab af arbejdspladser

Et gennembrud for elbiler er ikke alene en gigantisk omstilling i forhold til energiproduktion. Det vil også betyde en meget stor omlægning i industrisektoren i de bilproducerende lande. En elbil er blevet kaldt en computer på hjul og består af meget færre dele end en traditionel bil. Teslas nye 3-model består ifølge Tesla selv af 6-7000 dele. Til sammenligning består en traditionel forbrændingsmotor af 30.000 dele. Elbilen er altså meget mere simpel at samle. Dertil kommer, at den kræver langt mindre vedligeholdelse. Der skal ikke skiftes motorolie osv. En omlægning til elbiler vil derfor næsten med sikkerhed koste rigtig mange industri- og værkstedsjob. Og selvom der også er job i at producere elbiler, vil en stor del af arbejdskraften her være beskæftiget i forhold til it-løsninger.

Der har været gjort flere regnestykker. Bl.a. har det tyske Ifo-institut for bilbranchen regnet ud, at et forbud i Tyskland mod salg af biler med forbrændingsmotor fra 2030 vil berøre 620.000 arbejdspladser svarende til 10 procent af beskæftigelsen i industrien. Fordi produktiviteten er meget høj i tysk bilindustri, vil effekten på produktionsværdien være relativt højere. Baseret på 2015-priser vil det svare til 48 mia. euro – eller 13 procent af værdien af tysk industriproduktion.

Ifølge den europæiske bilbranche selv er 12,6 mio. beskæftiget i bilbranchen som helhed. Det svarer til 5,7 procent af den europæiske arbejdsstyrke. 3,3 mio. er beskæftiget med egentlig produktion, fordelt på 302 fabrikker i 26 europæiske lande.

Farvel til olieøkonomien

En vejtransport, der ikke længere er afhængig af olie vil betyde, at olie primært vil blive anvendt i den petrokemiske sektor. Dvs. til fremstilling af alt fra plasticposer til flis-trøjer og ingredienser i hudcremer. Men derved vil olie blive reduceret til en råvare som så mange andre, men måske allermest som kul.

Kilde: IMF, Riding the Energy Transition: Oil Beyond 2040, maj 2017

 

Kilde: IMF Riding the Energy Transition: Oil Beyond 2040

Resultatet vil være lave priser på olie, forudser IMF, der arbejder med en langsigtet (og ret stabil) oliepris på helt nede omkring 15 dollar. Ifølge IMF vil olie få en status netop som kul, fordi der vil være rigeligt af den. Meget lave oliepriser kan muligvis være med til at gøre olie mere konkurrencedygtig i forhold til grønne teknologier og derfor være med til at forsinke omstillingen. Men ifølge IMF kan man med fordel kigge på udviklingen af kul. Selvom kul var billigt i 1960’erne, holdt man op med at bruge damptog og dampskibe.

Kilde: IMF, Riding the Energy Transition: Oil Beyond 2040

Der ligger en reel fare i en oliepris på 15 dollar – især hvis tilpasningen sker hurtigt. Mange oliefelter vil være urentable, og det vil ramme olieindustrien hårdt – og de banker, der har stillet kapital til rådighed.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.