Elbilerne kommer, men det er ikke sikkert, at det fører til samlet stigning i elforbruget.

 

Mens bekymringen over klimaet stiger, falder priserne på batterier og elbiler. Det er da svært at finde en fremskrivning, som ikke forudser en stor stigning i salget af elbiler. Det Internationale Energi Agentur arbejder med flere scenarier. To centrale bud går på henholdsvis 40 og 70 mio. elbiler i 2030 stigende til 120 og 160 mio. i 2030. Bloomberg New Energy Finance forudser en halv mia. elbiler i 2040. Og investeringsbanken Morgan Stanley ligger i den helt høje ende med en forventning om en mia. elbiler på vejene i 2050.

 

Sædvanligvis forventes det, at elbiler vil resultere i en kraftig stigning i verdens samlede elforbrug. Men den antagelse udfordres af f.eks. analysefirmaet Redburn. Her har man  regnet sig frem til, at elbiler ganske rigtigt vil trække elforbruget op. Men ikke så meget, som man umiddelbart skulle tro.

 

Elbiler er langt mere effektive end forbrændingsmotorer. Energimæssigt koster det 80 kWt at køre 100 kilometer i en konventionel bil med forbrændingsmotor. De samme 100 kilometer koster derimod kun 25 kWt i en elbil. Der er altså en faktor 3,3 til forskel, som til en vis grad skyldes, at elbiler meget lettere end biler baseret på diesel eller benzin. Elbilen har simpelthen færre bevægelige dele end en konventionel bil. Den helt store forskel ligger dog i, at forbrændingsmotorer i sig selv udløser et stort energispild i forhold til fremdrift, fordi kun omkring 20-25 procent af energien går til egentlig bevægelse, mens resten tabes i varme til ingen nytte.

Energieffektivitet trækker forbrug ned

 

Selvom en elektrificering af vejtransporten vil trække elforbruget op, er det ikke sikkert, at det samlede forbrug vil stige. Der er en generel tendens til, at de ting, vi i øvrigt bruger el til, bliver stadigt mere energieffektive. Det gælder husholdningsmaskiner, maskiner i produktionen, varme og ventilation samt lyskilder. Alene overgangen til LED-pærer vil kunne bidrage til et årligt fald på 2,3 procent i elforbruget. Tilsvarende vil udskiftning af de mindre effektive IE1-motorer med mere nye IE3-moterer bidrage til et fald i forbruget på 0,7 procent årligt ifølge beregningerne fra Redburn.

 

Elbilerne ventes at trække det samlede elforbrug op med 0,2 procent årligt og udgøre 3 procent af det samlede globale elforbrug i 2035 stigende til 5 procent i 2040. Dette bud ligger på niveau med flere andre estimater, f.eks. fra Bloomberg. Men netto kan effekten ifølge Redburn blive forsvindende lille, fordi effektiviteten stiger på de andre områder.

 

Olieforbruget falder ikke foreløbigt

 

En anden forventning er, at udbredelsen af elbiler vil betyde, at olieforbruget falder kraftigt, fordi efterspørgslen på benzin og diesel falder. Men ifølge McKinsey & Company er det mere sandsynligt, at forbruget af olie kun vil falde meget beskedent. I hvert fald de kommende 10-15 år. I det omfang der vil være faldende olieforbrug fra transportsektoren, vil det i langt højere grad komme fra større effektivitet i de forbrændingsmotorer, der driver de konventionelle biler.

 

Selvom elbiler i sig selv trækker fra i olieefterspørgslen, vil der stadig blive solgt konventionelle biler. Sammen med øget efterspørgsel fra andre sektorer som kemiindustri og luftfart vil olieforbruget forblive højt. Siden 2005 er effektiviteten steget to procent årligt. Den tendens forudser McKinsey vil forøges til 2,5 procent frem mod 2025.

Naturgasforbruget stiger helt sikkert

 

Samtidig vil efterspørgslen på gas næsten med sikkerhed stige. De fleste, der indtil nu vælger elbiler, gør det af miljøhensyn. Det er dog kun en mindre del af verdens strøm, der produceres uden udledning af CO2. I stedet er det tænkeligt, at en del af den øgede efterspørgsel på elektricitet vil blive imødekommet af gas og kul fremfor de vindmøller og solanlæg, mange købere af elbiler måske forestiller sig. Mckinsey & Company peger med udgangspunkt i USA på, at hvis halvdelen af bilerne er elbiler, vil det betyde, at efterspørgslen på naturgas i USA vil vokse med mere end 20 procent. Gas forurener mindre end olie. Sammen med den langt bedre udnyttelse af energi i elbiler fremfor konventionelle biler vil det, hvad brændstoføkonomi angår, stadig være en stor miljøfordel.

 

Beregninger fra Det Europæiske Miljøagentur offentliggjort i en rapport om elbilers konsekvens for energisektoren og peger i retning af mulige besparelser ud CO2-udledningerne i 2050 på hvad der svarer til 10 procent af udledningerne i alle sektorer i 2050 under forudsætning af, at elbiler udgør 80 procent af bilparken.

 

Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. Note: Ved 30 procent elbiler i 2030 og 80 procent i 2050

Lade-standere kræver plads

 

Langt de fleste elbiler ventes i de første mange år især solgt i og omkring de store byer. I øjeblikket er der ca. 400.000 lade-standere til de tre mio. elbiler, der kører på verdens veje. Men udbygningen af elbiler vil kræve en kraftig bygning af infrastrukturen for ladere. Det vil langt fra være tilstrækkeligt bare at erstatte de eksisterende benzinstandere med lade-standere, hvilket heller ikke vil være muligt, da der i mange år frem stadig vil køre mange konventionelle biler rundt. Alene i Kina planlægges 4,8 mio. lade-stationer med udgangen af 2020, og i Europa forudser McKinsey ca. 4 mio. standere.

 

Konsekvensen er, at der i realiteten kan blive mangel på plads. Især i Europa og Kina, hvor kun en mindre del af befolkningen har adgang til privat opladning.

 

Billigere batterier og elbiler udfordres af stigende råstofpriser

 

Batterier bliver med eksperters ord for dette århundrede, hvad olie var i forrige århundrede. Batterier indgår overalt i vores dagligdag, fra laptops til mobiltelefoner til planerne for energiforsyningen. Batterier spiller en vigtig rolle, hvis vi skal frigøre os fra afhængigheden af fossile brændsler. Elbilens succes er i høj grad også bundet op på forventningen om faldende priser på batterier, som udgør næsten halvdelen af prisen på elbiler. Batterier bliver til stadighed mere effektive med længere rækkevidde og ikke mindst billigere. Men batteriernes fortsatte prisfald udfordres af stigende råvarepriser. Det gælder især lithium og kobolt, hvoraf ca. en fjerdel produceres i Den Demokratiske Republik Congo. Priserne på de to essentielle råstoffer er siden begyndelsen af 2016 mere end fordoblet.

 

Bilfabrikanter investerer da også tungt i at finde mindre følsomme alternativer. Alene i første halvår af 2018 blev der ifølge et andet konsulenthus, Wood McKenzie investeret 400 mio. dollar i udviklingen af solid-state batterier, der har højere kapacitet, hurtigere opladning og ikke kan brænde. Batteriet er dog stadig i udviklingsfasen og ventes først klar omkring 2022.

Prisen på batterier udgør 200-225 dollar pr. kWt. Ifølge MacKenzie skal prisen ned omkring 100 doller pr. kWt hvis elbilerne skal være konkurrencedygtige med mindre og mellemstore benzindrevne biler.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.