Havmøllerne bliver stadigt større. Det stiller krav til opstillingen.

Havmøller bliver stadigt større. Det stiller krav til opstillingen.

Rigtig meget taler for havmøller som den perfekte grønne energiløsning i Nordeuropa. De forurener meget lidt, kører især i dagtimerne, når der er størst behov for strøm, generer ikke de lokale beboere og vil erhvervsmæssigt passe godt med en offshore industri, der døjer med, at olie og gasindvindingen er på retur. Desværre er havvind også noget af det dyreste energi, man kan komme i nærheden af.

Mens omkostningerne ved at installere solceller og opsætte landmøller er styrtdykket over det seneste årti, har omkostningerne ved at opføre havmøller slet ikke gennemgået den samme positive udvikling.

Borssele – den gode nyhed, politikerne ventede på

Sommeren bød dog på et lyspunkt. Dong vandt i juni retten til at opføre de to hollandske havmølle-parker, Borssele 1 og 2. Det var med et bud så lavt, at det nåede hele vejen til Financial Times lyserøde sider og blev udråbt som et sandt gennembrud for en industri, som nok også snart skulle til at levere nogle gode tal for at bevise sin fremtid.

Prisen med Dong blev aftalt til 72,70 euro pr. MWt i en periode på 15 år. Det er dog uden kabelføring til land, og samlet ventes prisen at blive omkring 83 euro pr. MWt. Det svarer i danske kroner til 62 øre pr. KWt og selvom markedsprisen på el ligger nede omkring 20 øre pr. KWt, er det stadig meget billigere end ”skræk-eksemplet” ved Anholt som blev aftalt til over 105 øre.

Vindmølleindustrien var hurtigt ude og slå koldt vand i blodet på politikere og andre, der nu håbede på et priserne bare raslede ned på havvind. Dongs aftale var slet ikke så meget billigere end f.eks. Horns Rev III til 77 øre, når alle mellemregningerne om tilslutning og perioder med prisgaranti blev regnet med, var budskabet. Alligevel var Dongs bud på Borssele en god nyhed.

”Hvis man ser i forhold til det prisniveau, der har været indtil for få år siden, kan man vel ikke engang kalde det en priskrig. Nærmere et priskollaps. Konkurrencen er blevet hårdere. Det har tidligere været et tag-selv-bord for nogle af de selskaber, der har haft næsen længst fremme. Der er ingen tvivl om, at hele industrien nu arbejder intenst på at få omkostningerne ned. Man har givet politikerne håndslag på, at det kan lade sig gøre. Det er det, der skal give industrien en berettigelse fremadrettet. De nyeste bud fra Vattenfall er også et skridt i den retning, og Dong er endnu et vidnesbyrd på, at det kan lade sig gøre.,” siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank.

 

Kilde: The Oxford Institute For Energy Studies

Kilde: The Oxford Institute For Energy Studies

 

Priserne på havvind er steget og steget

Det har længe været et politisk krav og også en målsætning hos energiselskaberne som f.eks. Dong, at prisen på strøm fra havmøller skulle falde. Det er bare ikke rigtig sket. Mens priserne på strøm fra landmøller er faldet med 58 procent fra 2009 til 2014 og i nogle lande er så lav som 25 øre pr. kWt. Solceller er faldet med 78 procent i samme femårs periode og når nogle steder nede på 40 øre pr. kWt .

Hvad de danske havmølleparker angår, har udviklingen været en noget anden.

 

Prisen på danske havmøller er stadig høj

 

Men hvorfor er det så, at havmøllerne i den grad hænger i bremsen i forhold til at komme ned i pris?

 

Omkostningsfordeling ved opsætning af havmøller

Kilde: The Oxford Institute For Energy Studies

Kilde: The Oxford Institute For Energy Studies

 

Manglende konkurrence på havmøller

Oxford Institute For Energy Studies har beskæftiget sig med problemerne med at få priserne på havvind ned og har listet en række faktorer op som forklaring på, at priserne har haft så svært ved at falde. Og muligvis også vil have det fremover. Et hovedproblem de senere år har været manglende konkurrence.

Selve møllen – turbinen – udgør omkring en tredjedel af et havmøllebudget. Så det er et vigtigt sted at se på omkostninger. Her har der været et alvorligt konkurrenceproblem, slår rapporten fast. Siemens sidder tungt på havmøllemarkedet. I 2014 havde selskabet leveret hele 65 procent af den installerede havmøller i Europa. Til dels et resultat af, at Vestas midlertidigt forlod markedet i 2007.

Problemet med en meget koncentreret udbudsstruktur påpeges også i Ernst & Youngs tredjepartsvurdering af havmølleparken ved Anholt, som i øvrigt kun Dong bød på, fra 2010:

”… Siemens dominans på markedet for havmøller i de seneste år. Dette har forårsaget stigende anlægsomkostninger.”

Vestas tilbage på havmølle-markedet

Med Vestas tilbage i markedet, er der basis for øget konkurrence. En anden god udvikling er, at størrelsen på turbinerne stiger meget hurtigt. De seneste havmøller bliver bygget med 8 MW turbiner mod kun 3-4 MW for bare få år siden. Det betyder langt bedre udnyttelse og dermed også bedre økonomi, men det stiller også større krav til fundamentet på havbunden. Selve fundamentet udgør sammen med installation yderligere en tredjedel af budgettet.

Det er billigst og mest enkelt at anlægge havmølleparker tæt ved land. Men kystnære møller er ikke altid populære eller mulige, og i Europa går tendensen mod, at møllerne flytter længere fra land og ud på dybere og mere kompliceret undergrund. Således steg den gennemsnitlige havdybde for nye parker med 10 procent til 22,4 meter fra 2013 til 2014. Parkerne lå samtidig gennemsnitligt tre kilometer længere fra land.

Den udvikling stiller store krav, især når møllerne samtidig bliver større og tungere. Installationsfartøjerne skal være større og mere specialiserede, udstyr og mandskab tilbringe flere dage på havet. Så mens man kommer ud af læringskurven, og f.eks. finder ud af at flytte en del af produktionen ud på havet, kæmper man samtidig med, at omkostningerne og kompleksiteten øges af, at de tungere og større møller skal længere ud på havet på en større dybde.

Dyrere jo længere fra kysten

Samtidig er det ikke kun selve opstillingen af møllerne, der fordyres jo længere ud, man kommer, det gør drift og vedligeholdelse også.

”Vores analyse tyder på, at kapitalomkostningerne ved havmølleparker vil blive skubbet op på både mellemlang og lang sigt i takt med at placeringerne flytter længere fra kysten og ud på dybere vand. Den tendens vil kræve større installationsfartøjer, flere dage på havet og tilvejebringelse af specialiseret konstruktions- og installationsudstyr offshore, hvilket hurtigt vil få omkostningerne til at sige,” konkluderer Oxford Institute For Energy Studies.

Ifølge Jacob Pedersen handler det at få priserne ned til dels om større turbiner, men først og fremmest om en hel generel professionalisering af den måde, man tænker vindmøller på.

”Der er ingen tvivl om, at vi herhjemme er nogle af dem, der er længst fremme, men det er stadig en meget ung industri, som mangler at få opbygget en fornuftig værdikæde. Omkostningerne skal ned, og det er også nødvendigt, hvis Vestas og Siemens skal blive ved med at stille havvindmøller op. For uden prisfald finder politikerne før eller siden ud af, at det her, det er for dyrt,” siger Jacob Pedersen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.