Graf over CO2 neutralt eu
Graf over CO2 neutralt eu

Kilde: Eurostat

EU på vej mod CO-neutralt 2050

Konturerne af en ny klimapolitik i EU frem mod 2050 er så småt ved at tegne sig.  EU-Kommissionen har siden begyndelsen af 2018 arbejdet på en ny klimastrategi, som skal lægge sporene ud til, at EU kan leve op til Paris-aftalen. De første tanker er begyndt at sive ud, og et foreløbigt udkast ventes offentliggjort forud for FN’s klimatopmøde december 2018. En mere detaljeret plan lægges efterfølgende ud til diskussion i første kvartal 2019.

Et af scenarierne er et CO2-neutralt EU i 2050. De øvrige scenarier er mindre ambitiøse med en reduktion af CO2-udledningerne på henholdsvis 80 og 90 procent i 2050 i forhold til 1990. Den nye strategi skal, når den engang er vedtaget, erstatte den plan, EU i øjeblikket arbejder efter. Den er tilbage fra 2011 og sigter mod en reduktion af udledningerne på 40 procent i 2030 stigende til 80 procent i 2050. EU er den næststørste CO2-udleder efter USA og tegner sig for ca. 10 procent de globale udledninger.

Gennemgribende ændringer

Indtil videre har EU reduceret udledningen af CO2 med 22 procent siden 1990. Samtidig er BNP fordoblet. Det er altså lykkedes at afkoble vækst og udledninger. Det er i sig selv godt og skyldes mål for udbygningen af vedvarende energi, investeringsprojekter og til dels kvotesystemet. Den gode udvikling skyldes imidlertid også en mere moderne industriproduktion i de østeuropæiske lande efter Sovjetunionens sammenbrud i 1990. En anden vigtig forklaring på et mere moderat energiforbrug, som heller ikke har noget med klimapolitik at gøre, er finanskrisen i 2007. Den efterfølgende hårde økonomiske nedtur trak i årevis energiforbruget ned.

Hvis målene i Paris-aftalen fra 2015 skal nås, betyder det, at verden som helhed skal være CO2-neutral i anden halvdel af dette århundrede. Men meget gerne før. Sandsynligheden for at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau er statistisk kun fifty-fifty ved en CO2-neutral verden efter 2050.

De kommende tre årtier vil altså kræve en kraftig opprioritering af indsatsen. Kommissionen taler i sit roadmap (link) da også om helt anderledes gennemgribende ændringer af samfundet og slår ned på alle fem områder: Energiforsyning, transport, industri, bygninger og landbrug.

CO2 neutralt EU - statistik Lang vej mod målet

Kilde: Eurostat

En omstilling inden for alle fem områder vil få vidtrækkende konsekvenser. Kommissionen peger på, det vil give udfordringer og også muligheder for samfundsøkonomien, samfundets indretning, innovation, naturressourcer og globalt lederskab at nå frem til en nettoudledning på nul i 2050.

Fælles afgifter på brændstof

Energipolitikken skal derfor tænkes sammen med konkurrenceforhold, arbejdsmarked og strukturpolitikken i det hele taget. Det skal være attraktivt at investere i grøn økonomi, og skattesystemet skal tænkes med i forsøg på også at påvirke energiforbruget. Et af de kontroversielle punkter i de tanker, der hidtil er kommet frem fra Kommissionen, er, at ændre afstemningsreglerne, så afgifter på energi kan besluttes ved flertal i Rådet. I dag vil det kræve enstemmighed og betyder, at det har været umuligt at gennemføre fælles regler på området. I stedet er kvotesystemet blevet løsningen. Et system, der i praksis har været mere eller mindre virkningsløst siden finanskrisen.

Afgifter på brændstof ville have en meget direkte påvirkning på f.eks. transportområdet, der tegner sig for knap en fjerdel af CO2-udledningen i EU.

Elektrificering med stort potentiale

Elektricitet dækker kun 22 procent af EU’s samlede energibehov, men potentialet er ligesom i Danmark meget større. Fordelen ved at få en større del af energiforbruget over på elektricitet er, at el-produktionen relativt enkelt kan omstilles fra f.eks. kul til vedvarende energi. Tilmed er det økonomisk blevet mere overskueligt, da priserne på vedvarende energi er faldet kraftigt.

Graf elproduktion EU

Kilde: Eurostat

Det er oplagt på transportområdet og i opvarmningen af bygninger. Begge områder, hvor der allerede er sat mellemlange mål for forbedringer frem mod år 2030.

Den europæiske branchesammenslutning for elsektoren, Eurelectric, der repræsenterer 3500 virksomheder, har da også i sommeren 2018 meddelt, at man ønsker at arbejde for en CO2-neutral elforsyning ”et godt stykke tid før 2050”. En beslutning, der også bakkes op af Dansk Energi herhjemme.

Cirkulær økonomi og øko-importskat

Industrien tegner sig for en anden fjerdel af udledningen og er i forvejen blandt verdens mest effektive. Svaret på at nedbringe udledningen her går gennem cirkulær økonomi med mere genanvendelse af affald og længere produktlevetid. Det kan bidrage til en bedre udnyttelse af energien og sikre den europæiske konkurrenceevne. Men skal det lykkes for europæisk industri at fastholde en stærk position inkl. Arbejdspladser i et europæisk netto-nul-emissions-regime, vil det kræve innovation og ny teknologi på sigt. F.eks. er kemiindustrien fuldkommen afhængig af fossile brændsler.

I målsætningen om at fremme innovation og udvikling i europæiske virksomheder i grøn retning, kan klimaregler bliver indarbejdet i handelsregler. Et eksempel er batterier. Kommissionen har tidligere peget på, at handelsregler, der lægger en særlig afgift på batterier produceret under mindre bæredygtige forhold end de europæiske, kan komme i spil. Derved kan et europæisk marked for batterier til elbiler fremmes.

Fra Bruxelles-skrivebordene til medlemslandene

Det bliver næppe let at komme igennem med målet om CO2-neutralitet i 2050 med alt hvad det indebærer af omlægninger. Det vil kræve enorme investeringer, omfattende lovarbejde og omstilling af millioner af job. Og ikke mindst opbakning fra medlemslandene selv. Og selvom Kommissionen maler med den store pensel om den revitalisering af Europa, der også ligger i en omstilling:

”Belønningen kan vise sig at i form at et moderne samfund, en re-industrialisering af Europa, styrkelse af EU’s globale konkurrenceevne, skabe job og økonomisk vækst og i det hele taget styrke EU’s globale lederskab i kampen mod klimaforandringerne. De nødvendige investeringer vil ikke kun have med den direkte omstilling at gøre, men også omfatte digitalisering, ressourceoptimering og cirkulær økonomi.”

Medlemsstaterne har meget forskellig sammensætning af energiforbrug og meget forskellige økonomier. Der vil derfor også være forskelle i ambitionsniveau og i hvilke løsninger, landene synes, vil være de bedste. Den vision, EU-landene skal tage stilling til, skal derfor være til at realisere. Ellers risikerer udspillet fra EU-Kommissionen at få meget svært ved at slå rod uden for Bruxelles. Et lignende forsøg strandede i 2011, da det kulafhængige Polen stemte imod.

Som nævnt er det planen, at en diskussion om strategien skal gå i gang i første kvartal 2019. Ifølge seniorforsker ved den uafhængige franske klima- og energitænketank, IDDRI, Oliver Sartor, er netop den proces vigtig, hvis strategien skal nå nogen steder i forhold til medlemslandene. Sartor peger på, at det derfor er vigtigt at gøre sig klart, hvilke forskelle og ligheder, der er i medlemslandenes nuværende strategier i forhold til udkastet fra EU-Kommissionen. Hvad baggrunden er for forskellene, og hvordan kan de eventuelt løses.

Køreplanen for udspillet er den foreløbige offentliggørelse i slutningen af november, og herefter et mere detaljeret udspil i begyndelsen af 2019. Det vil formentlig blive diskuteret på Rådsmødet i marts 2019 og derefter vil diskussionen fortsætte med udgangspunkt i et moderet udspil og muligvis først afsluttes i 2020.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.