Hetzner Online Datacenterpark

Nettets energiforbrug vokser. Hetzner Online Datacenterpark

 

Facebook, Google og Netflix. Forbruget på internettet stiger eksplosivt, og det meste ligger gemt i ”skyen”. Skyen er dog ingen sky, men gigantiske datacentraler, der snurrer døgnet rundt. Klar til i hvilket som helst sekund at finde de ti år gamle e-mails frem igen eller streame serien fra Netflix. Det koster masser af energi. Nettets energiforbrug udgør nu fem procent af verdens el-produktion ifølge en rapport fra it-universitetet Lancaster University i England. Men nettets energiforbrug kan meget vel nå op på 20 procent af verdens samlede energiforbrug i 2030, hvis der ikke gøres noget.

”Internettet forbruger en voksende del af den globale elektricitet, og denne stigning i forbruget er en alvorlig bekymring i forhold til de globale bestræbelser på at reducere CO2-udledningen,” siger Mike Hazas, seniorforsker ved Lancaster University.

Nettets vækstkurver er stejle som få. Vi forbruger, streamer, mailer, uploader og har i det hele taget flere og flere enheder online i en grad, der betyder, at den årlige net-trafik vil blive tredoblet i løbet af fem år, lyder vurderingen i Ciscos seneste prognose for tendenserne i den digitale trafik, The Zettabyte Era.

Det er ikke fordi, der ikke sker store fremskridt i forhold til effektivitet. Ligesom computerne er blevet stærkere, gælder det samme serverne, der er placeret i datacentrene. En undersøgelse fra Lawrence Berkely National Laboratory viser, at uden effektivitetsgevinster ville energiforbruget i de amerikanske datacentre idag være dobbelt så stort.

Datacentre kan være alt fra skabsstørrelse til hypercentre som dem Facebook og Apple planlægger i Danmark, og hvor der er plads til titusinder af servere. Der er millioner af de små, men det er i de store datacentre, effektiviseringen primært er sket. Det handler især om bedre håndtering af kølesystemer og optimering af energiforbrug, når serverne ikke er i fuld funktion.

Alt i alt er der udsigt til, at energiforbruget globalt vil vokse syv procent årligt, mens det samlede energiforbrug kun vil vokse tre procent.

Det er forbrugerne, der trækker nettets energiforbrug op

Det er ikke mindst forbrugerne, der trækker dataforbruget på nettet op, og det er først og fremmest streamingen af film og videoer, der får datacentralerne på arbejde.

Kilde: Cisco Global Cloud Index: Forecast and Methodology 2015-20

Kilde: Cisco Global Cloud Index: Forecast and Methodology 2015-20

En times streaming svarer til ca. en Gigabyte data, tre Gigabyte, hvis man vælger HD-opløsning. Det anslås, at der er en besparelse på 40-80 procent i forhold til en fysisk DVD. Youtubes 1,3 mia. brugere har nu rundet et forbrug på en milliard timer dagligt. En CO2-venlig måde at se videoer på, skulle man tro.

Men samtidig gør tilgængeligheden via Youtube og portaler som Netflix, at det er gratis eller ikke forbundet med meromkostninger at downloade uendeligt mange film og klip. Nettets energiforbrug bag er dermed umærkeligt for brugeren. Det er let at forestille sig en effekt, som dengang computere og e-mail blev spået at føre til det papirløse kontor, men samtidig gjorde printning så let, at papirforbruget faktisk steg.

Der er da heller intet, der taler for en opbremsning i forbruget af videostreaming. Ifølge Cisco udgjorde videotrafikken 70 procent af internettrafikken i 2015. Det venter Cisco vil stige til 82 procent i 2020. Det svarer til, at det vil tage fem millioner år at se den månedlige videotrafik. Eller at der hvert sekund kører en million minutter gennem nettet. Ikke alt er dog film og Youtube-videoer. Knap fire procent – og det er stigende – er optagelserne fra overvågningskameraer.

To mia. flere mennesker på nettet men mange mia. flere maskiner

Samtidig med at hver enkelt bruger streamer mere, ventes der i de kommende år at komme omkring to milliarder flere brugere på nettet. Det sker, når Asien og Afrika for alvor bliver online.

Indtil nu har befolkningens størrelse og antal timer i døgnet været bestemmende for omfanget af dataforbrug på nettet. Men med i takt med at mere og mere udstyr bliver forbundet til nettet – alle tings internet – fra køleskabe til førerløse biler og termostater, vil forbruget nærmest kunne stige mod uendeligt. Og det går stærkt. Ifølge Det Internationale Energi Agentur, IEA; kan antallet af enheder online runde 50 milliarder allerede i 2020. I 2013 var der 14 milliarder.

Kilde: IEA, More Data, Less Energy, 2014

Kilde: IEA, More Data, Less Energy, 2014

Stand-by funktionen spilder oceaner af energi

IEA har set på det enorme energispild, der ligger i stand-by funktionen hos meget af det udstyr, der er koblet op på nettet. Stand-by funktionen er ikke så uskyldig endda, og rigtig meget udstyr bruger stort set lige så meget meget energi, når det er på stand-by, som når det er i aktion. Dertil kommer, at mange enheder kun er i aktion få minutter dagligt. Resten af tiden står de bare og “venter”. Derudover bruger selv udstyr, der er helt slukket, strøm. Ifølge IEA’s opgørelse slugte stand-by-funktionen 16 procent af elforbruget i private husholdninger i Storbritannien i 2012. IEA anslår energispildet til stand-by-funktionen globalt løber op i 400 terrawatt timer årligt. Det svarer til 13 gange det samlede danske elforbrug.

Det er et paradoks, at udstyr, der ofte er tænkt som energibesparende, i realiteten koster masser af energi uden at udføre nogen funktion. Den gode nyhed er, at der er et meget stort potentiale for energibesparelser. Ved at implementere den bedst mulige teknologi i onlineudsyr ville man kunne barbere 65 procent af energiforbruget væk, påpeger IEA.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.