Horns Rev 1

Horns Rev 1 – med støtte af PSO

Grøn energi er dyrere at producere end sort. Derfor kræver omstillingen fra fossile brændsler som kul og naturgas en del støtte. I 2015 mere end fem mia. kr. i direkte støtte.

Finansieringen er hidtil gået gennem PSO-afgiften (Public Service Obligation – offentlig forpligtelse), som betales over elregningen af virksomheder og husholdninger. PSO-afgiften blev oprindeligt indført i 1998 for at fremme en endnu ikke konkurrencedygtig grøn energi.

PSO er en såkaldt øremærket afgift. Dvs. den følger de udgifter, den skal finansiere. PSO-afgiften stiger automatisk, når udgifterne til den grønne omstilling stiger, og omvendt. Det er altså ikke en politisk beslutning, hvor stor PSO-afgiften skal være, men en beslutning om, hvor meget grøn strøm, man vil have kapacitet til at producere, som man derefter tilpasser PSO-afgiften til.

Den meste støtte til vedvarende energi gives direkte i form af en garanteret afregningspris for al den strøm som f.eks. en vindmølle producerer. Støttebeløbet bliver så den kontinuerlige forskel mellem markedsprisen på el og den garanterede pris. Det betyder, at når elprisen er lav som i 2016, vil støtteelementet pr. automatik være højt. For husstandsmøller af mellemstor størrelse er afregningsprisen 132 øre pr. kWh i en periode på 12 år. For havmølleparken Anholt afregnes 105 øre pr. kWh og for Horns Rev III, der planlægges opført i 2020 afregnes 77 øre pr. kWh – begge i de første 50.000 fuldlasttimer.

 

Elpris og PSO følges ad

 

Lave markedspriser på el giver høj PSO

Markedspriserne på el har været lave de senere år bl.a. fordi prisen på fossile brændsler er faldet markant, men også den kraftige nordeuropæiske udbygning af vedvarende energi har presset priserne ned. I Danmark har kombinationen af udbygning af den vedvarende energi og de lave priser på elmarkedet betydet, at udgifterne til støtte har været en del højere end forventet, da energiforliget blev indgået i 2012. I de seneste skøn fra Energi- Forsynings- og Klimaministeriet ligger den samlede PSO-afgift frem til 2025 på 65 mia. kr. Heraf modtager havvindmøller den største samlede støtte på forventet 38 mia. kr. under forudsætning om en uændret pris på kul og naturgas.

Kilde: Energi- forsynings- Klimaministeriet, 2016

Kilde: Energi- forsynings- Klimaministeriet, 2016

I årene frem mod 2019 støttes de decentrale naturgasfyrede kraftværker med et større mia.-beløb. Dette grundbeløb er indført som kompensation for en tidligere støtteordning og udfases efter 2020.

PSO-afgiften er i sin danske version løbet ind i problemer i forhold til EU. Problemet er, at der betales afgift af al strøm i Danmark uanset om den er importeret eller ej. Derimod ydes der kun grøn støtte fra PSO-afgiften til projekter, som udenlandske producenter ikke kan få del i. Det er i strid med EU’s regler om, at afgifter ikke må diskriminere udenlandske producenter. EU har accepteret PSO-ordningen i sin nuværende form frem til udgangen af 2016. Regeringen har derfor foreslået at afskaffe PSO-afgiften og erstatte den med et gradvist løft i indkomstskatten på 0,31 procent og en ligeledes gradvis reduktion i bundfradraget på 1.100 kr.

Hvem betaler PSO – og hvor meget

PSO-afgiften udgjorde gennemsnitligt 22,5 øre/kWh i 2015 ud af en samlet elpris for husholdninger på omkring 220 øre/kWh. Til sammenligning udgør elafgiften 88,5 øre. Samlet betyder de to afgifter, at Danmark har høje forbrugerpriser på el.

Kilde: Eurostat

Kilde: Eurostat

Samlet set betaler husholdningerne imidlertid kun 34 procent af PSO-afgiften. Resten betales af erhvervslivet og den offentlige sektor. Der er forskellige ordninger for at kompensere særligt energiintensive virksomheder. Dels en syv øres kompensation, dels en godtgørelse af PSO-udgift for forbrug over et vist niveau.

Diskussionen om PSO-afgiften

PSO-afgiften har været omdiskuteret i årevis. Et af kritikpunkterne er, at ordningen fordelingsmæssigt vender den tunge ende nedad. Det skyldes, at elforbruget ikke stiger proportionalt med indkomsten, og at en afgift på el derfor vil ramme en lavindkomst-husholdning relativt hårdere end en husholdning med høj indkomst. Udgifterne til el udgør således tre procent af forbruget for de lave indkomstgrupper, men kun to procent for de høje indkomster. Beregninger fra Klimarådet viser, at PSO-regningen til en husstand med en indtægt på 150.000-299.000 kr. udgør 300-900 kr. på årsbasis. Med i dette tal er ikke medregnet den indirekte PSO-betaling, som virksomhederne betaler, og som lægges til varernes pris, og som i sidste ende betales af forbrugere.

Et andet kritikpunkt går på, at PSO-afgiftens størrelse bestemmes af behovet for støtte, kan føre til, at det ikke nødvendigvis er den billigste løsning, der vælges – og at den grønne omstilling derfor kan blive dyrere end nødvendigt.

Et tredje kritikpunkt mod PSO-afgiften er, at den fører til, at danske virksomheder taber konkurrenceevne pga. af høje elpriser. Opgørelse fra Eurostat viser, at danske virksomheder betaler 60 øre, mens Tyskland og UK betaler henholdsvis 85 og 100 øre pr. kWh. Til gengæld betaler svenske virksomheder under 40 øre. EU-gennemsnittet ligger omkring 70 øre. Der er tale om virksomheder med et forbrug på 20-70 GWh. Der gælder vidt forskellige støtteregler i forskellige lande. I Tyskland betaler store og energitunge virksomheder f.eks. mindre for strømmen end tilsvarende danske virksomheder. Mens de mindre el-intensive virksomheder, som er de fleste, men til gengæld ikke så afhængige af energiprisen som konkurrenceparameter, betaler mindre for strømmen i Danmark end i Tyskland.

Det er inden for EU’s rammer er mulighed for at kompensere el-intensive virksomheder yderligere ved en yderligere differentiering af PSO-afgiften.

En myte, grøn strøm eksporteres til markedspriser

Et fjerde kritikpunkt mod PSO-støtten, er at PSO-støttet grøn strøm eksporteres til udlandet til markedspriser, der er en tredjedel af støtteprisen. I realiteten er det dog kun en procent af strømmen fra vind- og solanlæg, det på årsbasis eksporteres.

Det skyldes, at marginalomkostningerne ved sol- og vindmøllestrøm er nul. Det vil derfor altid være den strøm, der først bliver brugt. Dvs. først når den producerede grønne strøm overstiger det danske samlede elforbrug, bliver det eksporteret. Ifølge Klimarådet var det i 2015 kun i 445 timer – svarende til fem procent af tiden – at den grønne strøm oversteg elforbruget i Danmark. Mængden af overskydende strøm svarede til en procent af den samlede strøm fra vind- og solproduktion.

Som forsvar for PSO-afgiften fremfor i stedet at finansiere støtten over finansloven er fremført, at det er rimeligt, at det er brugerne af el, der også betaler for omstillingen til grøn el. Eftersom ordningen er i strid med EU’s regler og skal laves om, foreslår Klimarådet, at man i stedet for at betale en afgift af sit faktiske forbrug, indfører en kapacitetsordning, hvor man i stedet betaler for brug af el-nettet.

Regeringen har som nævnt foreslået, at ordningen afskaffes og fremdeles betales af borgerne alene via en gradvis reduktion af bundfradraget på 1100 kr. og en forøgelse af indkomstskatten med 0,31 procent, ligeledes gradvist.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.